Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108 R. Nielsens Lære om
Tro og Viden
og ubarmhjertig. Den sønderriver det skrøbelige
Hjernespind, i hvilket saa mange svage Sjæle er blevne
fangne som Fluer, og den er i sin Helhed saa afgørende
og bestemt, at det nu dog synes at maatte blive selv
det langsomste Hoved klart, at Professor Nielsen har
tabt Slaget, og at hans Lære er gaaet al Kødets Gang.
Det Nye ved Dr. Heegaards Behandlingsmaade af
Spørgsmaalet er især det, at han, istedenfor at vise,
hvorledes Professor Nielsens Lære er i Strid med
Sandheden i og for sig, godtgør dette ad en Omvej
gennem en Paavisning af, hvorledes Nielsen i alle
Grene af sin Videnskab kommer i Modsigelse med sig
selv ved sin fornuftstridige Opfattelse af Forholdet
imellem Tro og Viden. Til en Kritik af denne Natur
var Dr. Heegaard med sine særlige Forudsætninger, med
sit udtømmende Kendskab til Professor Nielsens hele
System, netop* fortrinlig rustet, og den lader meget
Lidet tilbage "at ønske. Hist og her findes vel nogen
Uklarhed (som f. Eks. i Opfattelsen af Mysteriet som
Kategori) og nu og da en noget vrangvillig Fortolkning
af Modstanderens Ord (som hvor Mysteriet sættes lig
med Meningen), men disse Smaamangler forsvinder
overfor den Grundighed og Skarphed, som ellers
udmærker Bevisførelsen Linje for Linje.
Bogen er rent kritisk, den angiver knap antydningsvis
et eget Standpunkt; Forfatteren synes netop lige at
være kommen ud af den Nielsenske Skole uden endnu selv
at have vundet Fodfæste. Det kan ikke negtes, at denne
Omstændighed giver Bogen og dens Stil noget Tørt og
Forstandskoldt; der er i Forfatterens Personlighed
ingen Primitivitet, Intet af den Natur-Oprindelighed,
der med Instinktets eller Genialitetens Sikkerhed
griber det, der stiller sig som Sandhed for den;
han synes som Skribent at mangle det Bedste: den
Frembringelsesgave, som han efter ufrugtbare Naturers
Vane vil fraskrive Tiden.
Derfor undrer det os, at han ikke vurderer denne Evne
højere hos sin fordums Lærer. Ti Meget kan siges imod
Professor Nielsen, og Meget bør der siges imod ham:
han har viklet sig ind i et religionsfilosofisk
Vilderede, og han er som Tænker overhovedet ikke
Systematiker; men han har den yppigt frugtbare Aand,
det geniale Blik, den sjældne Oprindelighed, der er
ligesaa væsenlige Evner hos en Tænker, som Tankens
strengt videnskabelige Dannelse og den skarpe og
paalidelige Forstand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
