Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Udvalg af Biskop Jens Paludan-Mullers
efterladte Papirer
(1868)*)
Den første store Mangel ved Biskop Paludan-Mullers
filosofiske Begavelse og Sans er den, at han ingen
Anelse har ora, at Filosofien, for saa vidt den
udvikler sig som Lære, maa udvikle sig til en eksakt
Videnskab, en Videnskab om Kendsgerninger og Love,
med Hensyn til hvilke alle dens Dyrkere efterhaanden
bliver ligesaa enige, som Naturvidenskabernes Dyrkere
er det om de Kendsgerninger, de har beskrevet, og
de Love, de har opdaget. Forfatteren har tænkt,
men han har ikke studeret Han er anlagt til
Psykolog; men det gaar med Psykologien som med
Medicinen: den gør ikke Fremskridt, saa længe den
ikke studerer Reglen gennem Afvigelsen, det Sunde
gennem Sygdommen. Den bedste Vej til at lære, hvad
Erkendelse og Indbildningskraft er, det er den,
at studere Galskaben og Sansevildelsen. Saa længe
Filosofen indskrænker sig til at beskrive efter
Iagttagelser paa sig selv alene, staar han i Fare
for at fremsætte, hvad alle Mennesker véd, kun at
han fremfører det i klarere Form og i bedre Orden,
og det hænder da let ham som Biskop Paludan-Muller,
at hans Afhandling ikke bliver væsenligt forskellig
fra en særdeles velskreven dansk Stil.
*) Begyndelsen og Slutningen af denne Artikel er
udeladte her, da de findes i mine Samlede Skrifter
II S. 177, 178.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
