Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Biskop Jens Paludan-Muller
111
Af den forholdsvis lave og blot begyndende Tilstand,
hvori Filosofien paa Biskoppens Tid befandt sig og
tildels endnu befinder sig, slutter han omtrent
som saa, at denne Videnskab ingen anden Sandhed
indeslutter end dens Stræben og Søgen efter Sandheden,
at Systemerne er forskellige, omtrent lige meget og
lige lidet bifalds værdige digteriske Forklaringer
af Tilværelsen, at Enighed og Vished ad denne Vej
er uopnaaelig, at den hele højere videnskabelige
Stræben er sin egen eneste Løn, at Filosofien ender
i Tvivlsaand, og at videnskabelig Tvivl fører til
personlig Tro. Naar Filosofien opfattes som Tankens
Gymnastik, som en ædel Leg, som et Spil af Aand,
paa samme Maade som Kunsten efter Schillers bekendte
Definition bestemtes som Leg og Spil, da kan intet Liv
bygges paa den. Den afgiver kun et stadigt vippende,
aldrig fast eller sikkert Fæste for Foden. Men som
Svingbræt gør den sin Nytte. Fra dette Svingbræt
sætter Personligheden af med et Spring og falder med
lukkede Øjne i Armene paa den positive Kristendom,
dens Kirke og dens Teologi.
Det er dette Spring, som Biskoppen ender med resolut
og bestemt at gøre. Udelukkende literært og særlig
teologisk dannet, som han er, uden Sans for det
store Naturhele og dets Love, umusikalsk lige
overfor Naturens store Harmoni og udrustet med et
finere Øre for Hjertets tillærte Talesprog end for
dets Naturlyd og de uvilkaarlige Tegn, der er dets
hemmelige Længslers og Ønskers Kendemærker, forstaar
han ikke, at Filosofien binder og fanger sin Dyrker
helt og holdent med Aand og Hjerte, med Sjæl og Sans;
men forsøger allehaande Overenskomster imellem den
og det Bestaaende, indtil han ender med at opgive
Forsøget og lader Filosofernerne som de i bestandig
Vekslen opstaaende og forgaaende Bølger brydes imod
Troens urokkede Klippe. Han har havt Lejlighed til
at studere Alt, hvad der i Teorierne er Ensidighed
og Mode; han ser i sin Ungdom Følelsen gjort til
Menneskelivets Midtpunkt (Jacobi), i sin modnere
Alder Erkendelseslivet fremstillet som Et og Alt
(Hegelianismen) og i sin sidste Tid Viljen afgjort
fremherskende, og det synes som han i det mindste for
en Del gør Svingningerne med; men med en Blindhed, som
han deler med Flertallet af de Nulevende, begriber han
ikke, at den udelukkende Forkærlighed for Viljen, hvor
den ikke er en Modesygdom, er en historisk Overgang
som alle de andre. Med al sin Oprindelighed og al
sin Svømmen imod Strømmen vugges han dog langsomt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
