Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
115 Filosofiens historiske
Udvikling
lovløse Begivenheder, men naar den ses som
lovbestemt. At den maa være en Lovmæssighed
underkastet, godtgør Brøchner ved at henvise til
dens Ophavs, til Menneskeslægtens Væsen, hvis
Udfoldelse ikke kan være tilfældig eller planløs,
men maa være en virkelig Udvikling. I dette Ord
Udvikling, det Begreb, der er Midtpunktet for hele
den nyere tyske og engelske Filosofi, ligger alle de
Bestemmelser eller Love sammenrullede, som en tænkende
Betragtning af Historien formaar at udfolde. Har
Historien en Sammenhæng, saa kan ingensomhelst
historisk Tilstand, af hvad Art nævnes kan, være
uden Sideindflydelse i alle Retninger; har Historien
en Udvikling, saa kan ingen historisk Kendsgerning,
ligegyldig af hvad Art, være uden Eftervirkning ud
i Fremtiden. Tager man et enkelt lille Omraade ud
af Historien, Literaturhistorien f. Eks., da staar
denne i Sammenhæng med alle de øvrige Grene; tager
man ud af den igen et enkelt Afsnit som Filosofiens
Historie, da isolerer man paany kunstigt et enkelt
Parti af Historien, der kun forholdsvis udgør et Hele
for sig. Men den Udvikling, som foregaar i det store
Kulturliv, findes ogsaa i dette dets særskilte Organ,
ligesom omvendt den Lovmæssighed, vi finder her,
er os en Borgen for, at der ikke paa noget Punkt kan
herske Vilkaarlighed.
De Enkelte, af hvilke Slægten bestaar, mener vel,
at de tænker, som deres egen individuelle Fornuft
indgiver dem det, som de kan og som de vil. I
Virkeligheden tænker de dog tillige og først og
fremmest, som de maa. De er afledede Væsener; de har
saa lidt deres Tanker som deres Liv af sig selv;
ligesom det Almene, ligesom Slægten lever i dem,
saaledes tænker ogsaa Menneskeslægten i de Enkelte. De
Ideer, den forbereder, fremtræder for det første
i en Fostertilstand hos de enkelte Tænkere, men
uden at de selv er sig det bevidste, en rum Tid før
disse Ideer, fuldt udviklede, indtager deres Plads i
Videnskaben. For det andet er Slægtens Udviklingstrin
paa det bestemte Tidspunkt samtidigt som en Skæbne
over de Enkelte. Skønt selve de Ideer, hvis Organer
de Enkelte er, paa mange Maader opfordrer dem til
at drage videre Følgeslutninger af hine Tanker,
til at forfølge dem ud i nye, fremtidige Retninger,
er Tidsalderens Aand dog en Magt, der omspænder alle
den Enkeltes Bestræbelser, ubevidst for ham holder
ham tilbage og forhindrer ham fra at forfølge en
Tanke ud over sin Tidsalders Synskres.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
