Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Filosofiens historiske Udvikling
119
Dog den Skæbne, der behersker den Enkeltes Tænkning,
er endnu mere sammensat: ikke blot er han ude af Stand
til at overskride det samtidige Slægtstadiums Grænser,
men saa længe dette Stadium endnu ikke fuldt er modnet
og kommet I Ligevægt om sit eget Midtpunkt, virker
det foregaaende, det forladte Stadium endnu bestandig
som en Magt, der hæmmer den Enkeltes Stræben. Ogsaa
dette er en saavel i Udviklingens Begreb begrundet
som ved historisk Erfaring stadfæstet Lov. Lægger
man saa sluttelig Mærke til, at tidt indenfor en og
samme historiske Tidsalder stik modsatte Retninger
gør sig gældende, da formaar Historiens Filosof selv
her at vise os, hvorledes det Udviklingsstandpunkt,
paa hvilket den hele Tidsalder staar, uden at de to
modsatte Lejre er sig det bevidste, er fælles for dem
begge og forener dem, der anser sig for principielle
Modstandere, under den Alt beherskende Udviklingsform,
der mærkende Ven og Fjende med sit Stempel udformer
sig i to modsatte Skoler som i to Halvkugler, der
fuldstændiggør hinanden.
Det er Love af denne Natur, som Professor Brøchner
har paavist i Filosofiens Historie, og for yderligere
at stadfæste sin Forsknings Resultater har han efter
sin Sædvane brugt den Fremgangsmaade baade at levere
Prøve og Modprøve. Han nøjes ikke med at oplyse sin
Tankegang ved Eksempler; men han vælger, efter at
dette er gjort, Saadanne Tilfælde, som tilsyneladende
udgør Undtagelser fra Loven, og viser, hvorledes den
ogsaa finder sin Stadfæstelse i dem.
Hans nye Bogs Fortrinlighed maa dog ikke ene søges i
Lovpaavisningen, ikke heller i Studiet af Forholdet
mellem det i Menneskenaturen Bevidste og Ubevidste,
et Omraade, der iøvrigt noget nær kan betegnes som
Professor Brøchners Særom-raade; den beror desuden paa
den udtømmende Kundskab til Filosofiens Historie, ved
hvilken Forfatteren indtager saa høj en Rang mellem
Europas tænkende Hoveder. Det er den, som har gjort
ham det muligt at levere saa mesterlige Undersøgelser
som dem af Aristoteles og Kant, der her er forstaaede
i en Dybde og med en Klarhed, som næppe ellers noget
Steds. Saa klar en Tankegang avler en klar og smuk
Fremstilling, og der er derfor store Partier i dette
Værk, hvor det er lykkedes Forfatteren trods Æmnets
genstridige Natur at bøje det i harmoniske Former,
og trods sin Pens genstridige Natur nu og da at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
