Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
149
Alting staar saavel i Samfundenes som i de
Enkeltes Liv, kuede man ikke se de politiske
og sociale Begivenheder i nogen Sammenhæng med
geografiske, klimatiske, etnografiske og økonomiske
Betingelser. Hvad vi kalder Omstændighedernes Magt,
var dengang ukendt. Oldtidens Historikere lader deres
Personligheder handle, som om denne ikke var. Ansvaret
er udelukkende de Handlendes; Grundtanker eller
Forhold, hvis Organer eller Redskaber de var, faar
ingen Del deri. Det er Grækernes Tapperhed, ’Forstand
og Heltemod, der overvinder Persernes Fejghed og
Blødagtighed; Miltiades, Leonidas, Themistokles,
Aristides osv. har forberedt og udført Alt med en
Haandfuld Helte. Hos Ttiu-kydides naaer Oldtiden
vel saa vidt, at Institutionerne, Inderesserne og
Partierne i deres Brydninger og Kampe tages med i
Betragtning; men han stiller dog kun almene Viljer
istedenfor enkelte. Man naaer her de politiske
Aarsager; men de dybere Aarsager, der forklarer de
politiske, har først den nyere Tid udforsket. Ved sine
Fortællingers rent personlige Præg kan Plutarchos ses
som Repræsentant for den historiske Aand i Oldtiden;
hans Formaal er et blot moralsk. Hvor meget har da
ikke Livius’s Taler-Evne faaet Skyld for af det, som
er hele Oldtidens fælles Særkende og gennemgaaende
Begrænsning!
Vi maa se, hvorledes Taine er bleven fristet
til at lægge Alt dette paa Talekunstnerens Skuldre.
II.
I Valget af det første Digterportræt, som Taine
har udført, Fabeldigteren La Fontaine’s, føler man
Trangen til gennem det i hans Fædrelands Literatur
mest slaaende Eksempel at udvikle en hel Poetik,
at beskrive og bestemme Digtekunstens Væsen i
Modsætning til Talekunstens. I Valget af hans
første Karakteristik af en Historieskriver, føler
man Tilbøjeligheden til gennem en Paavisning af den
falske Retning, som Veltalenheden giver den historiske
Begavelse, at forklare, hvori den i streng Forstand
historiske Evne bestaar. Han beskriver sit eget Talent
og forsvarer sin egen Fremgangsmaade, idet han godtgør
dette. Det er naturligt, at en Historiker studerer
Historikerne og føler sig fuldt saa stærkt draget til
dem som til Digterne. Taine har derfor ogsaa senere
skildret en hel Række Historieskrivere; han har blandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
