- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
159

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den franske Æstetik i vore Dage
159

IV.

I Fortalen til sin Bog De franske Filosofer i det
19. Aarhundrede tillægger Taine Videnskaben det
Formaal at finde Aar-sagen til enhver Genstand og
Aarsagernes Aarsag, det vil sige Verderisaltets. Ideen
om Videnskaben og Altet skifter, alt som Ideen om
Aarsagen skifter. - To Hovedfilosofier hersker
efter hans Fremstilling i Frankrig og genfindes
med underordnede Afvigelser i Tyskland og England;
den ene anvendes af de literært Dannede, den anden
af Naturvidenskabsmændene; i Frankrig kaldes den ene
Spiritualismen, den anden Positivismen.

Spiritualisterne betragter Aarsagerne eller Kræfterne
som særskilte Væsener, der er forskellige fra
Legemerne og de sanselige Egenskaber, men ligner
den indre Kraft i os, som vi kalder Vilje. Under
den udstrakte, følelige og synlige Verden antager
disse Tænkere en usynlig, urørlig, ulegemlig Verden,
der frembringer den anden og opretholder den.

Positivisterne betragter Aarsagerne, især de første
Aarsager som Ting, der ligger udenfor den menneskelige
Fatteevne, saaledes at man hverken kan bekræfte
eller benegte Noget om dem; de udelukker den Art
Undersøgelser fra Videnskaben og indskrænker denne
til Kundskaben om Love o: almindelige og simple
Kendsgerninger, til hvilke man kan tilbageføre de
sammensatte og særskilte Kendsgerninger.

Spiritualisterne siger f. Eks., at Aarsagen til
Livet er Livskraften, et Slags ulegemligt Væsen,
der er forenet med Materien for at organisere den,
og at Altets Aarsag er et særskilt aandeligt Væsen,
der bestaar ved sig selv, og som maa opfattes i Lighed
med den Sjæl, vi føler i os.

Positivisterne erklærer derimod, at de ikke véd
Noget hverken om Livets eller om Altets Aarsag. De
indskrænker sig til at gruppere de Love for
Kendsgerningerne, vi finder ved Forsøg.

Spiritualisterne forviser da Aarsagerne fra Tingene,
Positivisterne forviser dem ud af Videnskaben. Begge
anbringer de Aarsagerne udenfor den iagttagne og
almindelig bekendte Verden for af dem at danne en
ualmindelig og særegen Verden - med den Forskel,
at Spiritualisterne tror at kunne lære denne Verden
at kende, og at Positivisterne ikke tror det.

Taine mener, at kun Den, der tager Lignelser
bogstaveligt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free