Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 Den franske Æstetik i
vore Dage
og tillægger Hjernespind Fasthed og Sammenhængskraft,
kan antage Aarsagerne for selvstændige Væsener. Han
vil vise, hvorledes Forestillingen om en Aarsag
fødes og i denne Hensigt vælge fem eller seks af
de Tilfælde, der avler den, vælge dem tydelige
og almenkendte, og ved enhver af dem optegne den
Omstændighed, der vækker Aarsagsforestillingen.
Ad den Vej opdager han da formentlig, at Aarsagen
til en Kendsgerning er den Lov eller den herskende
Egenskab, hvorat den udledes, og at en virksom
Kraft kun er den logiske Nødvendighed, der binder
den afledte Kendsgerning til den oprindelige
Lov, at f. Eks. Tyngdekraften er den logiske
Nødvendighed, som binder Stenens Fald til Tyngdens
almindelige Lov. Han slutter deraf, at Aarsagen til
Kendsgerningerne er Kendsgerningerne selv, at der
ikke gives en Befolkning af aandelige Væsener skjult
bag Genstandene og sysselsat med at frembringe dem,
og at Videnskabens hele Hverv er at føre Dyngen af
løsrevne og tilfældige Kendsgerninger tilbage til en
eller anden frembringende og almindelig Grundformel.
Positivisterne har da Uret i den Antagelse, at
Aarsagerne er en hemmelighedsfuld og utilgængelig
Verden. Disse er kun Love, Typer eller herskende
Egenskaber, altsaa indesluttede i Genstandene og til
at uddrage af dem. Da fremdeles de første Aarsager er
af samme Natur som de nærmeste, kan de, ligesaa-vel
som de nærmeste, ved Abstraktion udskilles fra de
Kendsgerninger, som indeholder dem, og saaledes maa
den oprindelige Grundformel være indbefattet i enhver
Begivenhed, den for-aarsager, ganske som Faldloven
er tilstede i ethvert Fald, den frembringer.
Bag de særskilte Videnskaber, der fører
Kendsgerningerne tilbage til visse Typer og
Love, ligger da en højere Videnskab, som kaldes
Metafysik, og som fører disse Love og Typer tilbage
til en almindelig Formel. Metafysiken modtager
af enhver Videnskab den Definition, hvori denne
Videnskab udmunder: Definitionen af Udstrækningen,
af det astronomiske Legeme, af de fysiske Love,
af det kemiske Legeme, af det levende Menneske, af
Tanken. Den opløser disse Definitioner i simplere
Ideer eller Elementer og arbejder paa at ordne dem
i en Rækkefølge for at udfinde den Lov, der forener
dem. Den opdager saaledes, at Naturen er en Trinstige
af Former, der hidkalder hinanden og tilsammen danner
et udeleligt Hele.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
