Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
161
Dette er, hævder Taine, den Naturidé, som er udviklet
af Hegel, skønt han tilslørede den ved urigtige
Gisninger, og overhovedet ganske vendte op og ned
paa Aandens naturlige Bevægelse. «Den Filosofi, som
fremstiller den, slutter Taine, har sin Oprindelse
i et vist Begreb om Aarsager. Jeg har her søgt at
retfærdiggøre og anvende dette Begreb. Jeg har ikke
bestræbt mig for Andet hverken her eller andensteds.*
Ordene er stolte og værdige en Tænker, der bestandig
har arbejdet i en eneste Retning. Læseren vil allerede
have bemærket, hvad endnu ingen af Taines mangfoldige
franske Modstandere har opdaget, hvilken inderlig
Sammenhæng der er mellem Læren om den herskende
Evne og Læren om Aarsagen i denne Form. Det Nye,
men de(t Almeneuropæiske i Taines Indsigelse mod de
samtidige franske filosofiske Bestræbelsers Opfattelse
af Aarsagen er den kraftige Hævdelse af Aarsagen som
Iboende j det Ejendommelige ligger i Maaden, hvorpaa
dette Iboende forstaas. Paa dette Sted vil vi endnu
ikke indlade os paa Andet end paa Betegnelsen af
Aarsagen som herskende Egenskab.
Abstraktionen, siger Taine, er Evnen til at udsondre
Kendsgerningernes Elementer og betragte dem hver
for sig. Mine .Øjne følger f. Eks. Omridset af
en Kvadrat, og Abstraktionen udskiller dens to
grundvæsenlige Egenskaber: Sidernes og Vinklernes
Ligestorhed. Mine Fingre berører Overfladen af
en Cylinder, og Abstraktionen udskiller dens to
frembringende Ele menter, Begrebet om Rektangelen
og denne Rektangels Omdrejning om en af Siderne
som Akse. Talløse Erfaringer udvikler mig igennem
en Uendelighed af Enkeltheder Rækkefølgen af de
fysiologiske Virksomheder, som udgør Livet; men
Abstraktionen udskiller denne Rækkefølges Retning,
der er en Spiralgang, i hvilken stadigt Tab og stadig
Erstatning kreser.
Altid og overalt kan en Række af Kendsgerninger
opløses i sine sammensættende Kræfter. Det er denne
Opløsning, man kræver, naar man spørger: Hvilken
er Genstandens Natur? Det er disse sammensættende
Kræfter, som man søger, naar man vil trænge ind i et
Væsens Indre. Det er dem, som man betegner med Navne
som Aarsager, Love, oprindelige Egenskaber. De er ikke
en ny Kendsgerning, føjet til de andre; de er en Del
af Kendsgerningerne, et Uddrag af dem og indeholdte i
dem; de er ikke andet end Kendsgerningerne selv. Man
gaar ikke ud
G. Brandes: Samlede Skrifter. XIII,
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
