Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
169
ket noget Individuelt, noget ud fra dets
Idé Ubegribeligt, som ikke forstaas, før den
sjælegranskende Betragtning bliver kaldet til Hjælp
som understøttende og udfyldende. Hvor den vrages (som
hos Rotscher f. Eks.), er Resultatet upaalideligt og
virke-lighedsfjernt. Æstetikeren er ikke langt fra
at gøre sig latterlig, naar han ud fra en Idé vil
forklare det, som kun forstaas igennem Erfaring. Som
den historiske Betragtning fører til den psykologiske,
og som denne ikke kan undvære hin, saaledes hidkaldes
den psykologiske Betragtning af den æstetiske. Først
ved Anvendelsen af alle tre Fremgangsmaader i Forening
indtræder en hel og alsidig Forstaaelse.
Den æstetiske Betragter, der ser Kunsten og Poesien
under Synspunktet af det Skønne og kunstnerisk
Vellykkede, er den eneste af de tre Betragtere,
der dømmer Værket. Og denne Dom kan atter være
mangeartet.
Betragteren kan for det Første undersøge, hvorvidt
Kunstværket stemmer med dets Kunstarts eller
Kunstforms Natur, hvorvidt det f. Eks. er dramatisk,
og den Overensstemmelse, han søger, er da altsaa
i Poesien den mellem Digtet og dets Digtart eller
Digtform. Han kan dernæst - istedenfor at prøve,
om hvad der bydes os i Samtaleform ogsaa virkelig
er et Skuespil - gennem Udvikling af Grundtanken,
i filosofisk Form genfremstille, hvad Digtet giver
i Fantasiens, altsaa paavise dea nier eller mindre
vellykkede Overensstemmelse mellem Udførelsen og
Ideen. Han kan endelig spørge om Digtets Sandhed
i ubetinget Forstand, undersøge, om dets Idealer
er sande Idealer, og hvad Gyldighed Digterens
Livsanskuelse og Verdensanskuelse har. Man vil kunne
finde Eksempler paa den første Betragtningsmaade
hos Heiberg og Poul Møller - det er denne, som Poul
Møller i sin bekendte Afhandling om Fru Gyllembourgs
Ekstremerne opstiller som den eneste, ham vitterlige,
videnskabelige Art af Kritik - paa den anden hos
hele den tyske, hegelske Skole af Æstetikere, paa
den tredje hos S. Kierkegaard. Da Poesien foruden
meget Andet ogsaa er en aandelig og sædelig Magt,
kan ingen bestemt Grænse drages for Muligheden af de
berettigede Synspunkters Antal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
