Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174 Den franske Æstetik i
vore Dage
uvedkommende musikalsk eller malerisk Underholdning
(Jules Janin, Théophile Gautier). Den anden Art Kritik
gav Forfatteren en ny Anledning til at vise sin
Begavelse. Som Kritikeren tilforn blev stor i sine
egne og i Andres Øjne ved at opdage Pletter endog i
Solen, saaledes bestod hans Finhed nu i at afsløre
Skønheder, som Ingen havde anet. Han ophørte med
at angive Fejl, med at rette Enkeltheder, gav sig
til at beundre og rose, til at opvise og forklare
Skønhederne. Han gjorde Væsen af Finheder i det
Smaa, som man tilforn havde gjort Væsen af Fejl i
Enkeltheder. Han uddelte Ros med begge Hænder og fandt
som Mascarille Vidundere af Dybsind i et «0h! Oh!»
Denne Kritik har især havt sine Repræsentanter
i Dagspressen. Nisard har havt en Rem af Huden
ligeoverfor sine beundrede Klassikere, Sainte-Beuve
har i sin første Manér trods al sin Aandsfrihed
været paa Nippet til at forfalde til den overfor
den romantiske Skole. Saa tom som denne Art Kritik
maa synes, har den imidlertid vist sig at være den
frugtbareste af de hidtil skildrede Arter. Det var
altid et Fremskridt, at den med Kærlighed fordybede
sig i sin Genstand. Man maa til en vis Grad føle med,
hvad man skal kunne forstaa. En velvillig Kundskab er
altid mindre gold end en blot afvisende; og det er
bedre at opklare end at beskære. Ud af den rosende
Kritik er den samstemte sprunget, den upartiske,
der bruger sin Medfølelse til at forstaa, men hverken
til at dadle eller prise.
Hvad her er sagt, gælder især om Frankrig, tildels
om England. I Tyskland har Kritiken over samtidig
Poesi og Kunst havt en meget ringere Betydning,
Medens Tyskerne med deres overvejende spekulative
og teoretiske Anlæg har grundlagt og udført den hele
videnskabelige Æstetik, har de forsømt Videnskabens
praktiske Side, den egenlige Kritik, der uafladeligt
beskæftiger sig med virkelige Forhold, og som,
da den danner en Overgang fra Videnskab til Kunst,
ikke let opstaar, førend et Lands Prosa har naaet en
betydeligere Udvikling, end den tyske til vore Dage
har opnaaet. Den tyske Kritik i dette Aarhundrede
har derfor været rent systematisk. I en stor Stil
blev den grundlagt af Lessing. Som hans Laocoon er
bleven Udgangspunktet for den nyere Kunstfilosofi,
saaledes er hans Ham-bargische Dramaturgie det første
Værk af blivende Værd, som den tyske literære Kritik
har frembragt. Lessing er saa stor, at man kan forstaa
den Tilbøjelighed, der i den senere Tid har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
