Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
175
gjort sig gældende i hans Fædreland, til at
betegne ham som en Aand fra det 19. Aarhundrede,
der har forvildet sig ind i det forrige. Men
dele denne Tilbøjelighed kan man ikke. Netop en
kritisk Forfatter som han afgiver en fortræffelig
Maalestok for den nye Skoles Fremskridt Hans Kritik
er væsenlig angribende; han er ikke en Bedømmer,
men en Befrier. Hans Bekymring er ikke den: rolig
og upartisk at give Enhver Sit; men han vil mod
Franskmændenes Efterdigtning af Spanierne, Italienerne
og den antike Tragedie opstille Shakespeare som
det ubetingede Mønster. Det Ejendommelige heri
er især, at han selv med Hud og Haar, i Stil
og Tankegang er .en fransk-euro-pæisk Aand,
saa lidet beslægtet med Shakespeare som muligt,
saa god en Lærling af Voltaire, som en Modstander
kunde være. Aldrig falder det Lessing ind at se den
franske Literatur som naturlig og nødvendig Frugt
af den franske Dannelse, ikke passende som Mønster,
fordi man aldrig bør efterligne, men passende for
det Folk, af hvilket den fremgik, og efter hvis
Behov den skriver Lidenskabers og Føleisers Natur-
og Kulturhistorie. I’ sin fornyende Iver betragter
han den fremmede Literatur som en fjendtlig Magt,
siger om den alt det Onde, der med Rette kan siges,
og endnu meget mere, maaler den med Maal, som den ikke
selv frembyder, med Spaniernes, med Englændernes. Hvad
der er den franske Tragedies Lykke, at den ligner
den græske saa lidt, ser han ikke som en Fortjeneste,
kun som en Fejl. Istedenfor at søge Forbilledet for
Racines Achille i den unge Prins af Condé søger han
det forgæves i Heltens homeriske Navne. Tragediens
tekniske Fremskridt, dens Afskaffelse af Koret, dens
Afløsen af Skæbnen ved Politiken, er han uden Blik
for. Han stræber ikke heller at fatte dens Aand; han
paaviser kun Lyder paa dens Legem. Han gør uberegnelig
Nytte, han vinder en Sejr, han foretager en Erobring;
men han viser sig den moderne Kritik saa ulig som
muligt; han er Barn af sin Tid; han kritiserer den
franske Poesi som Voltaire den hebraiske Religion.
Medens nu i det 19. Aarhundrede den tyske Æstetik
kom til saa stor og rig en Blomstring, har Kritiken
ligget brak: A. W. Schlegels fortræffelige og til
saa mange Literaturer indledende Forelæsninger er
mere historiske end kritiske, og blandt de Mange,
som anlagde de hegelske Tankeformer paa Poesien,
har Ingen, selv ikke Rotscher, cler i sin Tid nød
betydelig An-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
