Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
183
Tidernes Beskaffenhed, Sprogenes Aand, Mytologiernes
Mening, Folkedigtningens Kilder, Religionernes
Væsen, det er Opdagelser, der skyldes den moderne
Videnskab. Og som vor Videnskab er, saaledes er vor
Æstetik. Man kan bebrejde den Mangel paa Grundtanker,
men ikke Mangel paa Forstaaelse og Sympati. Den
foretrækker ikke, den udelukker ikke, den har
ingen Fordom og tager intet Parti. Den tror Alt,
elsker Alt, finder, sig i Alt. Den har i Skønhedens
Pantheon Plads for den hedenske og den kristelige
Kunst, for Grækernes Klarhed og Munkens Askese,
for Styrken og for Ynden, for den lyse Form og for
det hemmelighedsfulde Sindbillede, for Alt, hvad der
lever, er og har været. Den er omfattende som Verden,
fordragelig som Naturen.
Scherer hævder, at vi ikke mindre skylder Hegel
det Princip, i Kraft af hvilket en Sætning ikke
er mere sand end den modsatte og altid munder ud
i en Modsigelse, der dernæst hæves i en højere
Forsoning. Benjamin Constant udtrykte denne Lov
paa sin Maade ved at sige, at en Sandhed ikke er
fuldstændig, med mindre man lader dens Modsætning
trænge ind i den. Kendsgerningen er ikke afsluttet og
indskrænket, men ubegrænset; Tingen hører til et Hele;
Alt er da relativt, har sin Begyndelse og sin Ende,
sin Mening og sit Maal andensteds end i sig selv. De
ubetingede Domme er falske, fordi de udsondrer hvad
der ikke .er udsondret og vil fæstne det Bevægelige,
idet de ser bort fra Tiden, Stedet og Maalet.
For Scherer er denne Opdagelse af Sandhedens
relative Væsen Hovedpunktet i den samtidige Tankes
Historie. Den gamle Verdens Bygning båres af Troen paa
det Ubetingede. Religion, Politik, Moral. Literatur,
Alt bar Præget af dette Begreb. Der var ingen
Tvivl i Sjælene. Man vidste, hvad man skulde
holde sig til. Man kendte kun to Aarsager, Gud og
Djævelen, to Lejre, de Godes og de Ondes, to Steder i
Evigheden, tilhøjre og tilvenstre for Dommeren. Hele
Vildfarelsen var paa denne Side, hele Sandheden paa
den anden. Nuomstunder kan vi næsten ikke mere tale
om Sandhed eller Vildfarelse; man maa opfinde nye
Ord. Vi ser overalt kun Grader og Afskygninger, kender
ikke mere Religionen, men Religioner, ikke Moralen,
men Sæder, ikke Principer, men Kendsgerninger. Alt
er kun forholdsgyldigt, ja Alt er kun Forhold.
Saa stærkt føler enkelte ledende Personligheder af den
unge Skole sig Hegel forpligtet. Forskellen imellem
dens og hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
