Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 Den franske Æstetik i
vore Dage
Grundbegreb er ikke desmindre stor. Den har lagt
ind i Hegel hvad den ønskede at finde hos ham og
har ved en dumdristig Fortolkning omdannet en Lære,
hvis Krav, ja hvis Galskab netop var at ville være den
ubetingede Sandhed, til det Betingedes Filosofi. Ingen
Filosof har jo hensynsløsere end Hegel forsøgt
at opbygge Altet ud fra paa Forhaand givne Ideer,
og det er kun ved et Brud med hans Grundtanke, at
man har omformet hans saa dogmatiske Fornuftsystem
til en erfaringsbegrundet Lære om det Uafgjorte og
Uafgørlige. Intet beviser dette bedre end den Fejde,
som i Tyskland er ført imellem den hegelske og den
historiske Skole med Hensyn til Spørgsmaalet om
Rettens Grund og Væsen. For den historiske Skole var
Retten et Resultat af Tingenes gradvise Omdannelse,
for Hegelianerne en paa Forhaand givet Idé, der gjorde
sig til Herre over Forholdene.
Uden at tilegne sig Hegels Hovedsynspunkt har den
nyfranske Kritik fra ham faaet en af sine mægtigste
Tilskyndelser.-.
V.
Idet Kritikeren gaar ud fra sin Grundsætning, at de
aandelige Ting som de naturlige staar i Afhængigheds-
og Betingelses-forhold, begynder han f. Eks., som vi
allerede har set, med at læse en eller anden enkelt
Forfatter helt og holdent. Han inddeler hans Værker
i naturlige Grupper, disse atter i Underafdelinger
og mærker sig for hvert enkelt Afsnits Vedkommende
Forfatterens fremspringende Ejendommeligheder og
herskende Træk. Hver enkelt Afdeling vil bære Præget
af en vis bestemt sjælelig Tilstand, som han vil kunne
udtrykke i en eller anden Formel; føjes til disse
Formler de Begrebsbestemmelser, som Betragtningen
af Forfatterens Liv og Meninger udmunder i, saa
opdager Kritikeren, at der imellem disse Formler og
Definitioner finder en saadan Afhængighed Sted, at
de forskellige Egenskaber, som de betegner, indvirker
paa hinanden, medfører hinanden, indskrænker hinanden
og, ifald de forandres, forandrer hinanden; han
overskuer med ét Blik den mærkværdige Nødvendighed,
der sammenknytter alle Traade i ét og samme Væsen.
Dette er dog kun det simpleste Tilfælde, hvori den
kritiske Metode udøves, og den Enkelte forstaas ikke
ved denne Fremgangsmaade alene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
