Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
195
enkelte Geni kunne forklares ved en Metode, der
ligeligt lader sig anlægge paa alle. Men denne
Metode viser sig utilstrækkelig. Hvert Geni er
artsforskelligt fra ethvert andet; ethvert Geni
udkræver en ny Metode. Man trænger ikke ind i
Gorreggios Ejendommelighed ad samme Vej som ind
i Raffaels; man fravrister ikke Oehlenschlægers
Stil dens Hemmelighed ved et Studium af samme Art,
som det, der fører til Maalet ved Holberg. Tidt
brister da ogsaa i Udførelsen den hele Lære. Taines
Afhandling om Shakespeare indledes med disse Ord:
«Alt kommer indenfra hos ham, det vil sige, fra
hans Aand og hans Geni; Omstændighederne og de ydre
Forhold har kun lidet bidraget til at udvikle dem.»
Man kan ikke let tænke sig en mere besynderlig
Bekendelse. Undertiden anvendes Læren omvendt, hvor
det er aldeles tydeligt, at den ikke slaar til, som
naar f. Eks. Bacon forklares ene og alene som Eksempel
paa de omgivende Forholds overvejende Magt over det
individuelle Talent, og Bacons Evne slet ikke faar
nogen Ejendommelighed, der udelukkende tilkommer ham.
Intet er vissere, end at den Enkelte aldrig i streng
Forstand kan staa udenfor sin Slægt eller være forud
for sin Tid. Man kan sige, at al den Enkeltes Kamp
mod Tiden kun er den i Sandhed nærværende Tids Kamp
rnod en gammel, hvis Levninger har overlevet den. Men
Alt afhænger dog af, hvor Grænsen skal drages for
Slægt eller Tidsalder, hvor snevert eller hvor vidt
disse Ord skal forstaas. At den Enkelte kan være
forud for sin umiddelbare Samtid, vil dog vanskelig
kunne negtes, saalænge man maa indrømme, at en Idé,
en Synsmaade maa begynde at spire i nogle Enkelte,
og at disse Enkelte ikke er spredte Punkter i den
lavt staaende Mængde, men enkelte Højtbegavede,
der drager Mængden efter sig uden selv at drages af
den. Lad Idéen kun udvikle sig fra en ringe Spire, lad
Blomsten kun fremkomme ved en lovbundet fremskridende
Forandring af Planten - Luftens Varmegrad alene
forklarer ikke Blomstens Opstaaen. Lad det største
Geni kun være en Arbejder i den ellevte Time, lad
Geniet kun være en Alexander, der sejrer med Filips
Soldater - den hele Forberedelse forklarer ikke den
store Aands Oprindelse, endnu mindre Geniets Triumf.
Og fremdeles: lad det kun i al Almindelighed være
sandt, at Enkeltmands Talent paa denne Maade kan
betragtes som
13*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>