Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
196 Ben franske Æstetik i
vore Dage
Resultanten af almene Kræfter, saa er vi ligefuldt paa
vor Videns nuværende Standpunkt udsatte for enten at
gøre Forklaringen altfor vid eller altfor snever, saa
den enten bliver selvfølgelig eller urimelig, enten
Truisme eller Paradoks. Vi formaar ikke at forklare
Individet Spinoza ud fra dets Race og dets Tid alene,
thi denne Forklaring vilde blive altfor rummelig; vi
formaar ikke at forklare det ud fra dets Forældre;
thi denne Forklaring vilde blive altfor snever. Vi
formaar overhovedet ikke at forklare dette eller
noget andet videnskabeligt eller kunstnerisk Geni ud
fra dets Tid, dets Slægt eller Land alene. Verdens
organiserende Magt organiserer ikke for det Særskilte,
men for det Hele; vi kender ikke dens Økonomi, vi véd
slet ikke, i Kraft af hvilket Krav i Totalorganismen
en tænkende Aand som Spinoza kastes hen i Holland i
det 17de Aarhundrede. Det er Ikke ud fra den jødiske
eller hollandske Slægt, men ud fra Menneskeslægten,
at han alene kan forstaaes. Det er godt at være
kommet ud af gamle klassiske Fordomme, af Troen paa,
at et Menneske uden videre er et Menneske, og ethvert
Menneske mere eller mindre en Franskmand; det er godt
at have faaet Blikket op for Menneskestammernes og
Folkenes dybe Forskelligheder. Men man maa kun ikke
glemme, dels at der er noget Fællesrnenneskeligt,
som til alle Tider kan opstaa, og som unddrager sig
Forholdenes Indflydelse, fordi det kan findes hos
Mennesker til alle Tider og i alle Lande, dels at der
er en organiserende Enhed, i hvis Økonomi den sidste
Forklarings« grund ligger. Vi kender ikke denne sidste
Forklaringsgrund til nogetsomhelst Enkelt, ti for at
kende den til én enkelt Sag, maatte vi kende den til
Alt.
For det Første er der da en altomfattende Enhed,
og da Racespaltningen ikke kan spalte den, bliver
det umuligt at søge en sidste Forklaringsgrund
til Geniet i Racen. For det Andet er der noget
Fællesmenneskeligt, og da Tiden ikke kan tilintetgøre
dette, bliver det muligt, at der mellem to Enkelte i
forskellige Tider og Lande kan være større Slægtskab
end mellem to samtidige Landsmænd. (Michelangelo
er visselig nærmere i Slægt med Beethoven end
med sin Samtidige og Landsmand Raffael. Denne er
nærmere i Slægt med Mozart end med sin Samtidige og
Landsmand Michelangelo.) For det Tredje er der en
uhyre ejendommelig Kraft i Individet som Individ,
og saaledes bliver det muligt, at Forskellen mellem
to Enkelte i samme Race
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
