Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200 Den franske Æstetik i
vore Dage
saaledes har aldrig et Menneske talt eller følt.»
Da imidlertid Fotografi, Afstøbning, Stenografi
ikke frembringer de skønneste Værker, ser vi snart,
at den mest skuffende Afbildning ikke er den, som
vækker størst Behag. Dernæst bryder jo visse Kunster
af Princip med Virkeligheden; Skulpturen forsmaar
i Regelen al Farve og taber undertiden ved Farven,
et Drama som Goethes Ifigenia er skønnere paa Vers
end paa Prosa.
Her er da Noget, som er efterlignet og bør
efterlignes, men ikke Alt. Man kan tegne et
voksent Menneske paa et lille Blad Papir; man kan
fremstille en mange Aar varende Begivenhed i en
lille Fortælling. Det er da ikke Tingenes Masse,
som efterlignes; det er kun Delenes Forhold og
indbyrdes Afhængighed af hinanden. Det gælder
ikke om at gengive Legemets Størrelse, men dets
Bygning, ikke om at gengive alle en Handlings Ord
eller Begivenheder, men om at bevare Forholdet
mellem Personens Handlinger, om at iagttage og
begrunde den indbyrdes Forbindelse mellem disse
Handlinger. Hvad det kommer an paa er altsaa ikke
Sagens ydre Omrids, men dens indre Sammenhæng. Dog,
Kunstnerne indskrænker sig ikke til at gengive Delenes
Forhold. Michelangelo ændrer dem for at udtrykke sin
Grundfølelse helt. Rubens ligedan for at udtrykke et
helt forskelligt Livssyn; Virkeligheden viste ham ikke
slige Legemer. Eksemplerne oplyser, at idet Kunstneren
tillemper Delenes Forhold, tillemper han dem alle
i samme Retning, med Hensigt, for at tydeliggøre
et vist Grundpræg hos Genstanden og der igennem den
Grundtanke, som han gør sig om den. Dette Grundpræg
er, hvad Filosoferne kalder Tingenes Væsen. Taine
siger simplere, at Kunsten har til Maal at fremstille
og sanseliggøre et Grundpræg, et vigtigt Synspunkt,
en eller anden fremspringende og fremragende Egenskab,
en væsenlig Væremaade hos Genstanden.
Hvad er da en saadan væsenlig Væremaade? Hvad
andet end en Egenskab, af hvilken alle de andre
eller idetmindste mange andre udledes efter en fast
Sammenhæng! Saaledes er Løvens væsenlige Beskaffenhed
den at være en stor Kødæder; den er et Par Kæber,
som gaar paa fire Ben. Saaledes er Nederlandenes
væsenlige Beskaffenhed den at være dannet af opskyllet
Jord. Hele Landet er fugtigt; Vandet frembringer
Græsset, som frembringer Kvæget, som atter frembringer
Mælken, Osten, Smørret og Kødet, der alle tilsammen
frembringer Indbyggerne: det flamske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
