Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
207
maa det højligt anerkendes, at J. L. Heiberg var den
første herhjemme, som følte, at de forskellige Idealer
havde hvert sin relative Gyldighed, at det ikke gik an
at maale Calderon med Shakespeares Alen eller omvendt,
men at enhver Kunstform bringer sin egen Maalestok
med sig. En streng historisk eller fysiologisk
Fortolkning af Kunstformernes Forskellighed, grundet
paa Indsigt i de forskellige Racers eller Klimaters
forskellige Samfunds- eller Kulturforhold, var man
imidlertid paa Heibergs Tid endnu langt fra at gøre
sig Begreb om. Men en saa ordenskær og systematisk
Mand som Heiberg kunde dog ikke lade være at bygge
en Trinstige, et System, i hvilket i Kraft af den
dialektiske Metode Begrebets Omslag frembragte et
arkitektonisk Hele, der for Poesiens Vedkommende
havde Lyriken til Grundvold og Dramaet til Tag,
og i hvilket Calderon stod stillet saa og saa mange
Trappetrin ovenover Shakespeare, fra hvem man atter
steg saa og saa mange Afsatser ned til den græske
Tragedie. Heiberg forstod med andre Ord ikke blot,
at hvert Ideal maatte maales med sit eget Maal,
men at disse Idealer atter indbyrdes maatte kunne
maales. Han naaede imidlertid ikke videre end til
Problemets Tærskel.
III
I Tyskland, hvor Spørgsmaalet ikke som her havde
vakt Røre og Kamp i selve den levende poetiske
Literatur, er det som rent videnskabeligt Problem
blevet brændende. Det har delt Æstetikerne i
to Lejre og er blevet behandlet i stor Dybde
og med megen Skarpsindighed. Hegel havde paa
Spørgsmaalet, hvad Æstetiken handler om, svaret,
at den er Kunstens Filosofi, og havde kun i en knap
og foreløbig Indledning behandlet det Skønne udenfor
Kunsten. Efter hans Tid lagde Æstetiken sig ud og blev
fra Kunstens Filosofi til det Skønnes. Kunsten fik
da kun en underordnet Interesse som en af Skønhedens
Aaben-baringsformer. Kunsten har saaledes ingen
Magt over, hvad der er skønt og uskønt, den lyder
Skønhedens Love istedenfor at, foreskrive dem. I gamle
Dage uddrog man af de saakaldte Mesterværker Regler
for, hvordan man burde frembringe; nu kom Turen til
Mesterværkerne at blive bedømte. Man begik imid-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>