Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
211
fra det Tidspunkt af, da den tilegnede sig den tyske
Videnskab, maatte ophøre at være rent historisk
og maatte forsøge en videnskabelig Ordnen af
Kunstværkerne og Kunstformerne i Kraft af en virkelig
Dømmen og Vurderen. Saaledes er da Videnskaben i sin
Spiralgang kommen tilbage til sit Udgangspunkt. Selv
den foragtede Laharpe faar atter Ret: der gives
Regler.
Før vi imidlertid omtaler dette nye Forsøg,
vil vi kun berøre at Gousins Skole i Charles
Lévéque’s Æstetik, hvis Bestræbelse er at give en
Begrebsbestemmelse af det Skønne i og for sig, fik
sin spiritualistiske Skønhedslære. Den udmærker
sig ved en samvittighedsfuld Stræben efter at
finde alle de Elementer, der maa gribe ind i
hverandre for at Skønhed kan blive til. Men dens
Forhaands-Konstruktioner, dens uophørlige Forfalden
til billedlige Forklaringsmaader istedenfor til ægte,
og dens kritiske Forstandsræsonnements Barnlighed,
der bringer Lévéque til at anslaa Skønhedens
Momenter netop til 8, gør dog, at Bogen ikke kan
sættes over de mange lignende samtidige tyske Forsøg,
og den har i Saissets Afhandling om den franske (o:
om Lévéque’s) Æstetik fra Skolens eget Standpunkt
fundet en fyldestgørende Bedømmelse.
I Modsætning til Lévéque’s spiritualistiske Forsøg
er Taines ren Naturalisme.
Taine begynder med den Indrømmelse, at i
første Øjeblik synes Ideen i Kunstværket ganske
ligegyldig. Et og samme Æmne kan behandles paa de
mangfoldigste Maader og behandles godt; vi har
den Gerrige af Plautus, af Moliére og af Balzac
(Eugénie Grandet); vi finder to Elskende i alle
Verdens Komedier og Romaner. Nogle Dusin mytiske og
evangeliske Optrin og Personer har afgivet Stoffet
til hele den store Malerkunst Rem-brandt og Veronese
har fremstilt Maaltidet i Emaus ganske forskelligt og
lige skønt. Leonardo, Correggio og Michelangelo har
hver for sig tegnet eller malet en Leda i fuldstændigt
forskellig Aand og har frembragt tre Mesterværker.
Imidlertid opdager Iagttageren snart, at man
enstemmigt indrømmer visse Forfattere og Kunstnere,
visse Bøger og Kunstværker den første Rang, og
man ser hyppigt, at Samtid og Eftertid er enige om
disse Domme. Betænker man, hvor mange forskellige
Personligheder der allerede danner Samtidens
almindelige Omdømme, og gennem hvor tæt et Sold disse
Domme atter sigtes, naar Aarhundrede efter Aarhundrede
paany kalder
14*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
