Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 Den franske Æstetik i
vore Dage
Manden eller Værket til Doms, da vækkes der en stærk
Formodning om, at Saadanne Domme maa være grundede
og maa kunne begrundes.
Det er os da heller ikke vanskeligt ud fra Taines
Begrebsbestemmelse af Kunsten at finde Principet for
Bedømmelse og Vurdering. Kunstens Maal var det at
fremstille en eller anden væsenlig Egenskab (Karakter)
mere fuldstændigt og mere klart, end de virkelige
Genstande gør dette. Men er Kunstens Opgave den at
gøre en mærkelig Grundegenskab herskende, saa maa det
Kunstværk indtage den højeste Plads i Trinrækken,
hvis Grundegenskab for det Første er saa mærkelig
og væsenlig som muligt, for det Andet er gjort saa
herskende som muligt.
Hvad skal vi da forstaa ved en mærkelig eller væsenlig
Karakter? Hvorpaa kender man den vigtige Egenskab
fra den mindre vigtige? Naturvidenskaberne giver os
Svaret, idet de angiver os Principet for Særmærkernes
Underordning: den vigtigste Karakter er den mindst
ubestandige. En Egenskab er en Kraft. Dens Styrke
viser sig paa to Maader. Set i Forhold til andre
er den større end disse, naar den modstaar eller
tilintetgør dem. Set i Forhold til sig selv er den
stor, naar dens Virkningers Gang leder den ikke
til at tilintetgøre sig selv, men til at tiltage i
Styrke. Disse to Synspunkter er de højeste, fra hvilke
Naturen kan betragtes; ti de henvender vort Blik dels
paa dens Væsen, dels paa dens Retning. Efter sit Væsen
er Naturen nemlig en Samling af raa Kræfter, ulige
i Styrke, hvis Kamp er evig, men hvis Sum og samlede
Spil altid er ens. Efter sin Retning er den derimod en
Rækkefølge af Former, i hvilken den ophobede Kraft har
den Evne at kunne forny sig og ovenikøbet bestandig
vokse. Man begriber Kunstens høje Rang, naar man
ser den med Naturen til Genstand snart fremstille et
eller andet dybtliggende Element af dennes inderste
Væsen, snart et eller andet betydeligt Tidsrum af
dens Udvikling.
Lad os først betragte Karakteren i Forhold til
andre. Vigtigst, mindst foranderlig er den som sagt,
naar den modstaar de ydre eller indre Omstændigheders
Angreb, der paavirker de andre Egenskaber. Størrelsen
betyder saaledes altid mindre end Bygningsmaaden. Hos
et Hvirveldyr er Lemmernes Antal og Form mindre
vigtige end Hunnens Besiddelse af Bryster eller
Yver. Der gives da blandt de organiske Anlæg enkelte,
som vejer mer end de andre, og som derfor de Kræfter,
der godt for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
