Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
213
maar at løfte ringere Tyngder, ikke evner at
rokke. Heraf følger da ogsaa, at naar en af disse
Masser rokkes, drager den, i Forhold til som den
forandres, alle de andre Masser efter sig. I et
levende Væsen kan skelnes to Dele, Elementerne
og deres Ordning. Elementerne er oprindelige
Kendsgerninger; Ordningen er afledet. Der gives da
baade overfladiske og tilgrundliggende Egenskaber,
og for at finde de første maa man betragte Væsenet
i dets simpleste Form, som man gør i Fosterlæren,
eller mærke sig de afgørende Kendemærker, som er
fælles for alle Elementer, som man gør i Anatomien
eller i den almindelige Fysiologi.
Lad os anvende dette Princip paa Mennesket, først
paa det aandelige, saa paa det naturlige. Historien
giver os med Hensyn til det aandelige Menneske
Bestemmelsen af Karakterens Vigtighed. Tiden skraber
og hakker paa os, og aabenbarer saaledes vore
aandelige Jordlag. Der gives øverst en Modesmag,
under den en Slægtledstilbøjelighed, derunder et
helt historisk Tidehvervs Hang. Der gives endelig
Folkekarakteren, som de historiske Tidehverv ikke
formaar at forandre. Man behøver kun at sammenligne
et Tidsrum af et Folks Historie med det samme
Tidsrum af et andet Folks for at finde Forskellen
og Ejendommeligheden. Under Folkekaraktererne ligger
atter Racekarakteren. De forskellige Hovedracer er i
Aandens Verden det Samme, som de forskellige Grupper:
Bløddyr, Leddyr, Hvirveldyr, i den naturlige Verden,
Væsener, byggede paa forskelligt Plan. Dybest nede
ligger endelig de Egenskaber, som findes hos enhver
højere Race, der er modtagelig for selvstændig
Civilisation, den Evne til at forme Almentanker, der
bevirker, at Mennesket grunder Samfund, Religioner,
Videnskaber og Kunster.
Vi finder da saaledes under hinanden liggende
Lag af Menneskeaandens Følelser, Forestillinger,
Tilbøjeligheder og Evner, De stadigste Egenskaber er
i Historien som i Naturhistorien de mest elementære,
mest indvortes, mest almindelige. En Egenskab er
elementær, naar den er fælles for alle Menneskeaandens
Bevægelser. En saadan er den Sædvane at tænke i
pludselige Billeder eller den at tænke i lange,
nøjagtigt sammenradede Kæder af Forestillinger;
ti Saadanne Vaner udstrækker sig over alle Aandens
Frembringelser. Jo mere elementær Egenskaben er, des
mere udstrakt er dens Omraade; men jo mere udstrakt
dette er, des mere stadigt forekommende er naturligvis
Egenskaben.
Til denne Trinrække af historiske Værdier svarer
nu Trin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
