Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
227
der udførte disses Domme. Der har til alle Tider
været Myndigheder, som de øvrige adlød eller efter
den almindelige Mening var forpligtede til at
adlyde. Skønt nu disse Resultater kun er indvundne
ad Erfaringens Vej, stemmer nogle af dem dog med
saa megen Sandsynlighed overens med Menneskenaturens
almindelige Love, at disse almindelige Betragtninger
ikke i Rang staar tilbage for videnskabelige
Sandheder.
Samfundsdynamikens Maal vilde være naaet, hvis det var
muligt at føre ethvert af de herskende almindelige
Forhold i hver Slægt tilbage til dets Aarsager i
den foregaaende Slægt; men Vanskeligheden er den,
at i Kraft af den samtidige Afhængigheds Styrke er
det altid det Hele, som frembringer det Hele, snarere
end nogen enkelt Del en anden enkelt Del, og de Love,
til hvilke man kan naa (som den, at altsom Samfundet
skrider fremad, stræber de aandelige Egenskaber mere
og mere at faa Magt over de legemlige, eller som den,
at den militære Tilstand mere og mere afløses af en
industriel) er en Art Sandheder, der staar i for stor
Afstand fra de elementære Love i den menneskelige
Natur, af hvilke de afhænger, til at de kan blive mer
end Erfaringslove. Det vilde jo imidlertid øjensynligt
være en stor Lettelse med Hensyn til det vanskelige
Formaal, vi forfølger, hvis man kunde finde et enkelt
Element, der ragede saaledes frem over alle de andre,
at det i den hele Samfundsbevægelse kunde betegnes
som det første Virkende. Og nu stemmer Indsigten i
Historien og i den menneskelige Natur mærkværdigt
overens om at vise, at der virkeligt gives et saadant
herskende socialt Element, og det er den Tilstand,
i hvilken Menneskenes spekulative Evner befinder
sig, deri indbefattet den Højde, hvortil deres Tro
angaaende dem selv og Verden er naaet.
Denne Aarsagslære hævder ikke Andet end, at de
menneskelige Handlinger er det Resultat, som
frembringes af Menneskenaturens almindelige Love
og Forhold samt Menneskets egen særlige Karakter,
hvilken Karakter igen er en Følge af de naturlige
Omstændigheder, der fremkalder den. Det forstaar sig,
at dens egne bevidste Bestræbelser ogsaa maa regnes
med til disse Omstændigheder. Gælder nu dette for
den Enkeltes Vedkommende, saa maa det ogsaa gælde
for Samfundet. Statistikens Kendsgerninger har vist,
i hvilken Grad bevidste Handlinger er underkastede
ensformige Love. Vi kan fra ét Aar til et andet
forudse, hvor mange Mord der vil blive begaaede og
hvor mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>