Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 Den franske Æstetik i
vore Dage
II
Det er gaaet med Historien som med Psykologien:
saalænge den uden at tage Hensyn til det Udvortes
fordybede sig i Menneskesjælen, kunde den ikke udvikle
sig til sand Videnskab. Saavel Historie som Psykologi
frembragte, saaledes behandlede, ingen anden Lære
end den rent moralske.
Historien begynder med at fremstille de fremragende
Mænds Bedrifter. Den skildrer det Menneskelige som
personligt og frit og tager særligt Hensyn til den
æstetiske Virkning og det moralske Udbytte. Først
hvor Oldtidens Historieskrivning naaer sin Højde,
hos Thykydides, bliver de upersonlige Magter,
Partiernes indbyrdes Forhold, Interesse-Striden,
Institutionernes Betydning regnede med; men om
end den enkelte menneskelige Personlighed træder
noget tilbage, gaaes der dog ikke ud over selve det
Personlige; vi faar politiske Aarsager istedenfor
personlige Aarsager; men der paavises ikke dybere,
ikke-politiske Aarsager til det Politiske. Vil
man imidlertid have et typisk Udtryk for Oldtidens
historiske Opfattelse, bør man ikke søge det hos
den allerede saa stærkt i moderne Retning udviklede
Thukydides; man bør søge det hos Plutarchos, hvis
Historiefremstilling udmunder i Moral, og som aldrig
tilbagefører Kendsgerningerne til deres Love.
Det var først Leibniz, som ved at underkaste
saavel den legemlige som den aandelige Verden den
tilstrækkelige Grunds Princip lagde Grundvolden
til den moderne Determinisme, og hverken Historiens
Videnskab eller Historiens Filosofi naaede en kraftig
Udvikling før i det 18de Aarhundrede, da Tanken om
en almindelig Evne til Forbedring og om almindeligt
Fremskridt begyndte at bane sig Vej. Imidlertid
er dog den videnskabelige Historieskrivning i
Modsætning til dens Filosofi uafhængig af de
store Udblik over Historien, af Tankerne om det
almene Fremskridt og Læren om Udviklingen som
nødvendig. Med Vico begynder Historiens Videnskab,
om den end hos ham endnu er i sin Barndom. Han mener,
ved Anvendelse af den iagttagende Metode, at opdage
tre historiske Livsaldre, og han indser, at adskillige
Personligheder, der tilforn antoges for historiske,
tilhører Fabelverdenen. Han strander paa sin Lov
om Kresløbet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
