Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
231
s
Saasnart maa imidlertid havde forladt Vicos
Grundtanke, at betragte Historien som en bestandig
ensformigt tilbagevendende Række af Krese, og havde
sat den fremskridende Kurve i Cirklens Sted, begyndte
man troskyldigt at søge Forbilleder for Historiens
Fremskriden paa forskellige Omraader. Medens man
tilforn havde nøjedes med at inddele Historien
efter Bibelens Monarkier, anvendte man nu især
Jævnførelsen med de menneskelige Alderstrin (Herder,
Iselin). Allerede Herder bestemmer dog Historien
som ^Videnskaben om Lovene for Fremskridtet i det
menneskelige Samfund*, og allerede hos Montesquieu er
den nye Videnskabs Metode angivet i disse Ord: «Lovene
er de nødvendige Forhold, som følger af Tingenes
Natur.» Mod Herders ubeviste og ubevislige Jævnførelse
mellem Historiens Gang og de menneskelige Alderstrin
stillede Kant i sin Kritik af Herder det Krav, at
Filosofen burde paavise ikke blot formodede, men
iagttagne Love, og ved Hegels storartede Forsøg paa
at give en Historiens Filosofi blev, om end ikke mere,
saa dog dette indvundet, at Betragtningen af Historien
som Fornuftens Selvaaben-baring, som Frihedsideens
langsomme Kæmpen sig frem til Lys og Herredømme, kan
anses som det almindelige humane Grundlag, hvorpaa
der bygges. I den franske og engelske Positivisme
brydes, som vi har set, en ny Bane, idet Muligheden
af at bestemme særskilte Enkeltlove godtgøres. Hvad
Guizot ad mere historisk Vej havde søgt at hævde i
Frankrig: en Udvikling, ledet af nødvendige Love,
det er endelig i et Værk som Buckle’s berømte History
o f the civilisation o f England blevet paapeget,
vistnok med stor Dristighed, men ogsaa med omfattende
Lærdom og kraftig Originalitet. Det er i vore Dage
nogenlunde lykkedes at paavise Himmelegnens og de
geografiske Forholds Indflydelse og at fremstille,
hvorledes Sæder, Skikke og økonomiske Tilstande
forener sig om at danne Racers og Folkeslags Anlæg,
Sindsbeskaffenhed og Hang. Følgen har været den
Indbildning, at de store Mænd ikke gør Andet end at
udtrykke, sammenfatte og personliggøre.
Et Blik paa den franske Historieskrivning udviser
Bevægelsens Gang. I den ældste Tid var den franske
Historie kun Kongedømmets Historie. Først Sismondi
indførte det brede Folk og forklarede Udviklingens
Beskaffenhed ud fra Statshushold-ningen. Det var
endelig Augustin Thierry, som, efter at have læst
Walter Scotts Ivanhoe, opdagede, at bag Glodevechs,
Carl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
