- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
233

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den franske Æstetik i vore Dage
233

fattende Udtalelse forekommer i Taines mindre
Afhandling -om Troplong og Montalembert, i hvilken
han med en sikkert uover-gaaet Finhed har forsøgt
at forklare Roms, Englands og Frankrigs Historie
ud fra Folkekarakteren og de historiske Forhold:
«Enhver Nation ligner et stort af Naturen foretaget
Eksperiment. Ethvert Land er en Smeltedigel, hvori
forskellige Stoffer er kastede i ulige Forhold og
under særegne Betingelser. Disse Stoffer udgøres af
Temperamenterne og Karaktererne. Betingelserne bestaar
i Klimaet og Samfundsklassernes oprindelige Stilling
til hverandre. Blandingen gærer efter faste Love,
umærkeligt, gennem Aarhundreder, og frembringer enten
et fast Legeme eller en Sammensætning, som springer
med et Knald. Det er en Fornøjelse at iagttage det
dumpe Arbejde, der bringer disse kæmpestærke Masser
til langsomt og uophørligt at koge. Man lærer de
utallige Kræfter at kende, der knuser eller spreder
eller sammendrager den Mængde af levende Smaadele,
der er dem underlagte. Man føler den regelmæssige
Fremgang, der gennem en Række af Trin, man kan tælle,
og af Omdannelser, man kan forudse, bringer dem til
den endelige og forud antydede Tilstand. Man glæder
sig deltagende over Naturens Almagt, og man smiler,
naar man ser den evige Kemiker ved en ringe Forandring
i Forhold, i Betingelser eller i Stoffer frembringe
Revolutioner, forfærdige Skæbner, fremkalde Storhed
eller Forfald og forud bestemme hvert Folk hvilke
Værker, det skal udføre, og hvilken Elendighed, det
skal døje. Det er et ædelt Skue at se det uendelige
Laboratorium, udstrakt i Tiden som i Rummet, hvor
saa mange forskellige Kar, nogle kolde og fyldte med
den golde Aske, andre kogende og røde af frugtbare
Flammer, aabenbarer det bølgende Livs Forskellighed og
de udødelige Loves Ensformighed. Skønt indespærrede
i en Krog af Rummet og af Tiden, skønt Døgnvæsener,
hvis Liv maaske imorgen overskæres ved Virkningerne af
en Sprængning eller ved Tilfældigheden i en Blanding,
kan vi dog opdage flere af hine Love, og danne os et
Begreb om Livet i dets Helhed.»

De anførte Citater viser, at Taine i langt højere
Grad end Stuart Mill betragter det enkelte Menneskes
Virksomhed som af forsvindende Betydning. Hvor meget
videre Taine fører Læren, kan sikrest ses, naar begge
bruger samme Eksempel. Vel vilde de rimeligvis begge
i lige Grad protestere imod Pascals Strøtanke, at
Verden havde set ganske anderledes ud, dersom Kleo-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free