Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232 Den franske Æstetik i
vore Dage
den Stores og Hugo Capets Bedrifter laa som
de sande Aarsager til Begivenhederne Racekampen
mellem Normanner og Saxer og Sporene af en frankisk
Erobring.
Literaturhistoriens Fremskridt har ganske
holdt sig paa lige Trin med den almindelige
Historieskrivnings. I Oldtiden opfattedes
Poesien, som om en guddommelig og rent personlig
Benaadelse frembragte Værket. Digterne dannede en
hemmelighedsfuld Kæde, som intet Baand forbandt med
Omverdenen. I den nyere Tid er Opfattelsen, som vi
har set, saa modsat som muligt. Det ovenfor berørte
Ord af Charles Nodier, som er blevet tillagt Fru
de Stael og flere Andre: «Literaturen er et Udtryk
for Samfundet*, er blevet Literaturhistoriens og
den æstetiske Kritiks Udgangspunkt og Løsen, indtil
vi hos Taine naaer til den Opfattelse, at ethvert
æstetisk Værk ligesom enhver offenlig eller politisk
Institution er Udtryk for en Idé, der selv maa udledes
fra en almindeligere Idé, og saa fremdeles, indtil
man naaer den første Idé, «det simple Element*,
som Kemikerne siger, hvorfra alt det Øvrige med
Nødvendighed lader sig udlede.
Neppe er hos nogen Forfatter Determinismen gennemført
som hos Taine. Man behøver for at faa et Indtryk
deraf kun opmærksomt at agte paa de Sammenligninger,
han enkelte Steder bruger. I sin italienske Rejse
omtaler han det byzantinske Riges Forfald og udbryder:
«Hvilket Skuespil er ikke dette, Skuet af en Verden,
i hvilken tusinde Aar igennem den antike Civilisation
sygner hen og uddøer under en fordærvet Kristendom og
midt iblandt indførte østerlandske Sæder! Der gives
intet Lignende nogensteds; det er et enestaaende
Tidsrum i Menneskeaandens og den menneskelige Kulturs
Historie. Vi kan hos mange Folk lære en Kulturs
Oprindelse, Vækst og Blomstring at kende; vi kender
ogsaa nogle Tidehverv, i hvilke delvist et Forfald
finder Sted, Italiens og Spaniens Forfald. Men en saa
langvarig og saa sammensat Forværrelse og Udartning,
en saa kæmpemæssig Forraadnelse tusind Aar igennem
i et lukket Kar, og det yderligere skærpet ved saa
talrige og saa modsatte Gæringsstoffer, derpaa gives
der intet andet Eksempel. Der findes i Historien kun
to Civilisationer, der ligner Misdannelser, Svulster,
uhyre Bylder paa Menneskenaturen, det er Alexandrias
og Byzantses, med mindre man maaske vil kunne tilføje
Indiens og Kinas, naar de Lærde faar opryddet det
arkæologiske Jordsmon.* En endnu mere betegnende
og om-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
