- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
244

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

244 Den franske Æstetik i
vore Dage

Haardnakkethed kan ikke undre, naar man betænker,
at hvor ringe vor Kundskab end er om Arternes
Oprindelse, saa véd vi dog, at disse Egenskaber
paa det første historiske Tidspunkt, paa hvilket
vi træffer dem, er et uhyre Antal af forhistoriske
Aarhundreder Værk. Ethvert levende Væsen maa jo
nemlig, for at kunne leve, tilpasse sig efter sine
Omgivelser. Forskellig Luft, Ernæring og Varmestand
fremkalder forskellige Fornødenheder, Handlinger,
Vaner og Tilbøjeligheder. Da Mennesket er nødsaget
til at bringe sig i Ligevægt med Livsforhold og
Omstændigheder, antager det et til disse svarende
Temperament, og faar en til dem svarende Karakter,
der da overleveres ved Arv fra Slægt til Slægt, saa at
denne Karakter, der i sammentrængt Form indeslutter
alle Folkets foregaaende Indtryk og Handlinger,
kan betegnes som en uhyre Størrelse eller Vægt, der
alene kunde hæves, hvis det var muligt i den anden
Vægtskaal at lægge et endnu større Antal af Indtryk
og Bedrifter.

Ved Omgivelserne forstaas de forskelligartede
Omstændigheder, der forstyrrer eller udvikler
Naturanlæggene, som er udsatte for deres Indflydelse,
eftersom Intet er afsondret fra det Øvrige. Disse
Omstændigheder er først og fremmest Vejrforholdene,
der f. Eks. synes at være Skyld i den store
Forskellighed, vi finder mellem de romanske og
germanske Folkeslag, dernæst de politiske Forhold,
der synes at have iværksat og udarbejdet Oldtidens og
Renæssancens to italienske Civilisationer, endelig
Samfundsforholdene, der f. Eks. for seks og tyve
Aarhundreder siden affødte Buddhaismen og for nitten
Aarhundreder siden Kristendommen. Den ariske Erobrings
og Organisations sidste Følger havde frembragt
et utaaleligt Tryk, hidført en almindelig udbredt
Fortvivlelse, udviklet Betingelserne for en Religion:
Drømmeliv og Grubien over Tingenes sidste Grunde -
og Mennesket undfangede da Idealet af Selvfornegtelse,
Kærlighed, Ydmyghed og Broderskab mellem Menneskene,
i Indien under Forestillingen om det almindelige
Intet, i Vestasien under Forestillingen om Guds
Faderkærlighed. Disse er de vigtigste blandt de paa
det oprindelige Menneske indvirkende Aarsager, som
man har iagttaget. De er for Folkene det Samme som
Opdragelse, Livsstilling, Livsforhold og Opholdssted
er for det enkelte Menneske.

Ved hvad Taine kalder Øjeblikket, forstaar han endelig
en, som han mener, tredje Orden af Aarsager. Foruden
den Kraft, som virker indenfra, og den, som virker
udenfra, maa man efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0250.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free