Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
245
hans Opfattelse endnu mærke det Værk, disse Kræfter
allerede har frembragt, og som selv bidrager til at
frembringe det, som følger: Foruden det stadige Tryk
og de givne Omgivelser er der endnu den opnaaede
Hastighed. Nationalkarakteren og de omgivende
Omstændigheder virker jo Ikke paa en ubeskrevet
Tavle, men paa en saadan, der allerede har modtaget
Indtryk. Tager man, siger han, f. Eks. den franske
Tragedie under Corneille og under Voltaire, det
italienske Maleri paa Leonardo’s og paa Guido’s
Tid, da vil man se, at skønt Nationalkarakteren er
den samme i begge de to Udviklings-Øjeblikke, og
skøndt Kunstformen er den samme i begge Tilfælde,
er der imellem dem den Forskel, at den sidste af
de to Kunstnere opfatter Naturen ved Hjælp af den
første. Det er da med et Folk som med en Plante. Under
samme Varmeforhold og paa samme Jordbund frembringer
samme Safter vekselvis Knopper, Blomster, Frugter
og Sæd. - Man vil imidlertid ved Overvejelse finde,
at Taine har Uret i at opstille Øjeblikket som en
særegen Aarsag. Denne Aarsag er jo ene og alene de
to foregaaendes Produkt; den er ikke og kan umuligt
være en særegen Kraft.*)
Det er ogsaa uden denne Aarsag muligt ud fra Taines
Lære at forklare saavel de store Blomstringstider
som de lange Afmagts-perioder. De første opstaar,
naar Racens og Omgivelsernes Virkninger forener
sig med hinanden, de sidste, naar de tilintetgør og
ophæver hinanden. En saadan Forening, siger Taine,
fandt f. Eks. Sted, da den franske selskabelige
Karakter i det 17de Aarhundrede traf sammen rned
Selskabslivets og Samtalekunstens Tidsalder,
eller da i det 19de Aarhundrede den bøjelige og
dybe tyske Aand traf sammen med den sammenfattende
Tænknings og den verdensborgerlige Literaturforsknings
Tidsafsnit. En saadan Uoverensstemmelse saas, da i
det 17de Aarhundrede den stive og alvorlige engelske
Nationalaand ubehændigt forsøgte at tilegne sig den
franske Dannelse, eller da i det 16de Aarhundrede den
klare og prosaiske franske Aand frugtesløst stræbte
at frembringe en levende Poesi.
Paa hvilken Maade virker nu en oprindelig
Aarsag, hvor-
*) Det maa imidlertid indrømmes, at «Øjeblikket* faar
en særegen Betydning, naar Talen er om det Tidspunkt,
paa hvilket en Folkestamme overhovedet indtræder
i Civilisationen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
