Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
247
Saasnart vi kender de tilstrækkelige og nødvendige
Betingelser for en af de store aandelige Aabenbaringen
det være sig Religion, Literatur, Musik, Kunst eller
hvilkensomhelst anden, saa har vor Aand Rækkevidde
saavel over Fremtid som over Fortid. Der gives en
Aandstilstand, der svarer til Kunsten i Almindelighed,
og en for hver Kunstart; ti hver enkelt af disse har
sin særskilte Spire i Menneskeaanden, sin særegne Lov,
og det var i Kraft af denne Lov, at Holland i det
17de Aarhundrede frembragte en Malerkunst, England
i det 16de Aarhundrede en Digtekunst, uden at nogen
anden af Kunstens Grene samtidigt bar Blomst i samme
Land. Betingelserne fandtes for denne ene Kunstart,
ikke for de andre.
Det er da nu muligt at opstille Historiens
almindelige Grundspørgsmaal. Det er dette: Givet en
Literatur, en Filosofi, et Samfund, en Kunst eller
en vis bestemt enkelt Kunstart, hvilken -er da den
aandelige Tilstand, der frembringer den? og hvilke
er atter de paa Naturanlæggene og Omgivelserne
beroende Betingelser, som er mest egnede til at
frembringe denne aandelige Tilstand? Som der paa
Bunden af Astronomien ligger et mekanisk, og paa
Bunden af Fysiologien et kemisk Grundspørgsmaal,
saaledes er Historien i Grunden et sjæleforskende
Grundspørgsmaal, nærmere et saadant, der henhører
under den psykologiske Mekanik.
At Historien saaledes inderst inde er Sjæleforskning,
det har man været længe om at forstaa; først den nyere
Tids opløsende og kritiske Undersøgelser har stillet
dette i sit fulde Lys og vist, at naar et historisk
Aktstykke er rigt og man forstaar at fortolke det, kan
man i det finde et Menneskes, ofte et Aarhundredes,
ja undertiden en hel Folkestammes Sjæleliv. I denne
Henseende er et ypperligt Digt, en god Roman, en
stor Mands Bekendelser lærerigere end Statsbreve
og politiske Traktater. Herpaa beror efter Taines
Opfattelse Skønliteraturens Betydning. Ligesom han i
sin Æstetik paaviste, at Poesien kun var skøn, naar
den var historisk lærerig, saaledes viser han her,
at den er lærerig, fordi den er skøn, og at dens
Nytte vokser med dens Fuldkommenhed. Literaturens
Formaal er det at optegne og opbevare Følelser, og
jo flere betydningsfulde Følelser en Bog op bevarer,
des højere er dens historiske Rang. Den ligner da de
ypperlige Redskaber, ved Hjælp af hvilke Fysikerne
udsondrer og maaler cie fineste indre Forandringer
i et Legeme. Det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
