Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 Den franske Æstetik i
vore Dage
da Især gennem Litteraturstudiet, at man kan naa til
Kundskaben om de sjælelige Love, af hvilke Historien
afhænger, og det er
for at paavise og fremstille disse, at Taine er
bleven Literaturhistoriker.
SJETTE KAPITEL Aarsagsbegrebet
I
Hele den store angribende Bevægelse imod den
spiritualistiske Filosofi, som er ejendommelig
for den franske Tænkning i det 19. Aarhundredes
anden Halvdel, kan dateres fra Taines Skrift om
det samme Aarhundredes franske Filosofer. Det er
indrømmet af Modstanderne og kan saaledes betragtes
som uomtvisteligt. I hvad Godt og hvad Nyt, den nye
Bevægelse da overhovedet har bragt, kan han hævde
sin Del; han har været med at indlede den storartede
Æresoprejsning for det 18. Aarhundrede, som i dette
Øjeblik foregaar Europa over. Men han har gjort
mere. Han har forsøgt et dristigt Foretagende. Han
har bestræbt sig for at forene, hvad Sandt og Gyldigt
der ligger i det 18. Aarhundredes sensualistiske
Filosofi, med hvad Stort og Blivende, den tyske
Panteisme i det 19. Aarhundrede har frembragt;
han har overensstemmende med den Mæglerrolle, han
overhovedet tildeler Frankrig i Europa, forsøgt at
klare, sigte og tilgængeliggøre den moderne engelske
Erfaringsfilosofis og den moderne tyske Spekulations
indvundne Resultater. Det er unegteligt en dristig
Paastand at ville forsone Condillac med Hegel, og jeg
vil ikke sige, at Opgaven er lykkedes Taine, men han
har grebet begge den filosofiske Forsknings Yderled,
og han har med stor aandelig Kraft forsøgt at tvinge
dem sammen.
Som sagt, Taine begyndte som en Oprører. Den
spiritualistiske Lære, der i sin Tid havde taget
sit Udgangspunkt i en Gendrivelse af Sensualismen,
senere havde staaet under Schellings
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
