Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
250 Den franske Æstetik i
vore Dage
man finde det i følgende Stykke, der efter disses
Fremkomst er forfattet af Garo, Professor ved
Sorbonnen:
«Hvis vi har en Afø/zo/ia/filosofi, saa er det
Spiritualismen. Ålene denne Aandens, Idealets og
Guds Filosofi har kunnet trives i Descartes’s
Fødeland. Der synes at være en forudbestemt
Harmoni mellem Spiritualismen og Nationens Aand. De
andre Lærdomme, Sensualismen f. Eks., er gaaede
igennem det franske Aandsliv som en ond Drøm,
og har disse slette Filosofiers Triumf end været
en Skandale, saa maa vi tilføje, at Skandalen
har været kortvarig. Spiritualismen godtgør,
at Aanden er uberørt af Legemets Natur, hvori den
lever som en usynlig og hellig Gæst, at den har sin
egen Tilværelse, sine særegne Love, sin særskilte
Bestemmelse. Spiritualismen udstrækker sit Blik ud
over Tiden; ved sine Forudfølelser bemægtiger den
sig Evigheden. Den grunder sin Moral ikke alene paa
den strenge Retfærdighed, men paa den kristelige
Kærligheds i Sandhed guddommelige Lov. Man maa da
indrømme, at der i denne Filosofi ikke er Noget, som
kan forurolige selv dem} der er mest tilbøjelige fil
Skrupler, Intet, som kan forstyrre Sjælenes Fred. Paa
hvilken oprigtig Tro kan denne Aandens Filosofi vel
kaste blot den mest forbigaaende Skygge af Tvivl ?>
Enhver, der føler, hvad Videnskab er, vil indrømme,
at det er en sand og varig Fortjeneste først at
have rettet dræbende Stød imod en Lære, der fører et
saadant Sprog.
Man ser, hvorledes den mangler ethvert i streng
Forstand filosofisk Begreb, hvorledes den ubetinget
og vilkaarligt sondrer Sjælen fra Legemet, hvorledes
den sammenblander Tænkning og aabenbaret Religion,
hvor langt den er fra at have naaet den nye Filosofis
Grundtanke, at det Guddommelige er Tingene iboende.
Den inderste Kærne i Taines Lære er Hævdelsen af Læren
om denne Iboen. Hans Ivren mod Forestillingen om den
oversanselige Aarsag vil maaske ses at føre ham for
vidt; men man kan ikke uden Uretfærdighed overse,
at en filosofisk Aand, der ofte fuldkomment fattes
hans Modstandere, besjæler disse hans Undersøgelser.
Man véd, at den store engelske Tænker Stuart Mill i
dette Aarhundrede uventet har genoptaget Hume’s og
Condillac’s Angreb paa Aarsagstanken, idet han som
Hævder af den radikale Erfaringsfilosofi udleder alle
vore Ideer af Erfaringen. Naar Mill
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
