Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
249
Indflydelse og gjort fælles Sag med den i Frankrig
saa frygtede Panteisme, havde, efterhaanden som
den fra oppositionel Filosofi blev Statsfilosofi,
forandret Grundsætninger, Holdning og Optræden. Da
Cousin var bleven Minister, da hans Lære blev
foredraget ved Sorbonnen og ved College de France,
da den blev indført i Skolerne som den eneste dér
tilladte filosofiske Lære, kort sagt, da den fri
Forskning havde forvandlet sig til en beskyttet
filosofisk Katekismus, som understøttedes og endnu
den Dag idag ganske som Statskirken understøttes af
Regeringen, blev den en Magt, der, beslægtet med
Religionen, ganske som Religionen bemægtigede sig
de unge Sjæle, medens de er mest modtagelige for
Indtryk, og holdt enhver Anderledestænkende borte
fra de offenlige Lærestole. Allerede ved sin rent
udvortes Myndighed havde den længe skræmmet de faa
oppositionelle Aander fra en Kamp mod de højtbegavede
Mænd, der forsvarede dens Lærdomme. En taus Uvilje
havde imidlertid ligefuldt udbredt sig imod den i dens
Egenskab af Regeringsfilosofi. En aabenbar Ringeagt
ytredes imod den af Naturvidenskabernes Dyrkere,
der betragtede den som blot Veltalenhedsfilosofi. Da
var det, at Taine rettede det første Angreb paa den,
som senere er blevet efterfulgt af saa mange andre,
at Spiritualismen trods Bevarelsen af dens officielle
Stilling kan siges nu at være r3Tstet i sin Grund og
ingen Fremtid mer at have for sig.
Nerven i Taines Angreb paa Skolen i det Hele
er den, at han beskylder den for ikke at søge
Sandheden i og for sig selv uden Bihensyn, men at
have ledet Undersøgelsen i det forudfattede Øjemed
at styrke den sædelige Vedtægt og de bestaaende
Samfundsforhold. Spiritualisterne har forsvaret
deres Lære, siger han, ikke som en sand Forklaring
af Tilværelsen, men som den gode Sag. De har søgt
Forbundsfæller i den politiske Liberalisme, i den
franske Nationalforfængelighed, i Familiefædrenes
Frygt for at man skulde bibringe deres Sønner
Oprørstanker, ja i Teologien. De har ikke opfordret
Aanderne til at forske og arbejde, men til at
kæmpe for den sædelige Friheds, Nationalfilosofiens
og Religiøsitetens Sag. De er ikke optraadte som
Videnskabsmænd; de har foranstaltet et Korstog og
rejst et Banner.
«Skyd Hjertet op i Livet!*, det er den hele Filosofi,
har Cousin etsteds sagt; men man kan ikke negte, "at
saaledes opfattet ophører Filosofien fuldstændigt at
være Videnskab. Og vil man have et Bevis paa Sandheden
af Taines Beskyldninger, kan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
