Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254 Den franske Æstetik i
vore Dage
Inddeler Verdensaltet, kunde Begivenhederne følge
hinanden efter ren Tilfældighed uden nogen fast Lov;
der er heller Intet, hverken I vor Erfaring eller i
vor Sindsbygning, der giver os tilstrækkelig Grund til
den Tro, at dette ingensteds finder Sted. Praktisk
kan vi vel forlade os paa en saa vel begrundet Lov
som Aarsagsloven; men for de fjernere Stjerne-Egne,
hvor Foreteelserne kan være helt forskellige fra
dem, vi kender, vilde det være Dumdristighed at
hævde Herredømmet af de Særlove, som gennemgaaende
stadfæster sig paa vor Planet. >
Hvad angaar det første af de nævnte Punkter, at
Mill, da han ikke drister sig til noget Begreb om
en Grundaarsag, kommer til at ende i en Flerhed af
Aarsager, da ligger der en Modsigelse for Tanken
i at skulle fastholde en blivende, det vil sige en
oprindelig Flerhed; ti en oprindelig Flerhed er Et
med en Flerhed af Ubetingede. Hvad det andet Punkt
angaar, da fører klarligt den Tankegang, at visse Dele
af Universet muligt kunde regeres af Tilfældet alene
uden nogen Aarsagslov, til en gennemgribende Opløsning
af al fornuftig Verdensanskuelse, og til Betragtning
af Verden som en blot Dynge af Kendsgerninger eller
som en uhyre Sum af væsensforskellige Atomer.
Det er for at raade Bod paa disse Vanskeligheder,
at Taine raed Bibeholdelse af den Anskuelse, at
Aarsagsideen ikke er en Fornuftaabenbaring, har
forsøgt at berigtige Grundtanken hos Mill.
II
Taine mener, at der er en anden Evne end baade
Erfaringen og Fornuften, som formaar at opdage
Aarsagerne. Han hævder, at en Virksomhed, som ligger
midt imellem Klarsynet og Iagttagelsen, paa en Gang er
i Stand til at naa de første Grunde, saaledes som man
paastaar det om Klarsynet, og i Stand til at bevise
Sandheden af, hvad den opdager, som man paastaar
det om Iagttagelsen. Denne Evne er Abstrakttonen,
i den særegne Forstand, hvori Taine tager dette Ord.
I en vis Forstand gaar Taine endnu videre end
Mill. Han nøjes ikke med Hævdelsen af, at Mennesket
ikke kender Substanserne, ikke kender hverken Legemer
eller Aander, og kun iagttager sine egne forbigaaende
Tilstande, ved Hjælp af hvilke det be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
