Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
255
tegner de ydre Tilstande, Stillinger, Bevægelser
og Forandringer. Han siger rent ud: der gives
hverken Aander eller Legemer, der gives kun
Grupper af nærværende eller mulige Bevægelser
og af nærværende eller mulige Tanker. Der gives
for ham ingen Substanser, men kun sammenhængende
Kendsgerninger. Han betragter Substansideen som en
sjælelig Indbildning, og ser i Substansen, Kraften
og alle de øvrige metafysiske Væsener kun en Rest
af de skolastiske Væsenheder. Han ser i Verden ikke
Andet end Kendsgerninger og Love, det vil sige,
Begivenheder og deres Forhold, og han mener som Mill,
at al Kundskab fra først af beror paa Forbindelse
eller Sammenlægning af Kendsgerninger.
Han forstaar dette nærmere, som Condillac forstod det,
idet han sætter Videnskabens Begyndelsesopgave i en
Foretagen af to Skridt. Det første bestaar i at føre
Ordene tilbage til Kendsgerninger, i at erstatte Ordet
ved Sagen gennem en nøjagtig Redegørelse for dets
Betydning, hvilken iværksættes ved opmærksom Agten
paa de Omstændigheder og Tilfælde, der bringer En
Ordet paa Læben. Dette Skridt er, hvad han kalder,
den nøjagtige Oversættelse af Ordet, uden hvilken
Undersøgelsen straks fra først af kommer paa uret
Vej. Det andet Skridt bestaar i den fuldstændige
Oversættelse af Ordet, det vil sige, i ved Hjælp af
opløsende Undersøgelse at erstatte den enkelte simple
Kendsgerning, Ordet betegner, med den Mangfoldighed
af Kendsgerninger, som denne indbefatter. Den
nøjagtige Oversættelse fører de dunkle, taagede,
virkelighedsfjerne Ord, hvis Mening er sammensat eller
tvivlsom, tilbage til de Kendsgerninger, de Dele af
Kendsgerninger, de Forhold mellem Kendsgerninger,
som de betegner, og anbringer i dette Øjemed Ordet
i de særegne, ejendommelige og bestemte Tilfælde, i
hvilke det kan opstaa. Saaledes genføder man Ordet,
og naar man gentager denne Operation flere Gange,
i forskellige eller hinanden lignende Eksempler,
opnaar man tilsidst at udsondre den Omstændighed, til
hvilken Ordet svarer. Den fuldstændige Oversættelse
af det Givne føjer til Kundskaben om enhver af
de bekendte Kendsgerninger endnu Kundskaben om de
ubekendte Kendsgerninger, der omgiver den, og for
at naa dette Maal tillemper den enten den iagttagne
Genstand eller det Redskah, hvormed der iagttages,
anvender f. Eks. middelbar Iagttagelse istedenfor
umiddelbar, hvad enten man nu benytter Sønderlemmelse
af levende Dyr, kemiske For-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
