Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
257
Saaledes hævder da Taine, i Modsætning til
Stuart Mill, at der er Domme, som skønt de ikke
udtrykker Erfaringer, dog er lærerige; at der er
Sætninger, som angaar Tingenes Væsen, og som er
mere end Ordforklaringer; at der altsaa er en fra
Erfaringen forskellig Aandsvirksomhed, som aabenbarer
Videnskaben en Bane ud over Iagttagelsen og virker
ved Bortskæring istedenfor ved Sammenlægning. For
tilfulde at forstaa dette Udtryk hos Taine maa man
søge til Udgangspunktet for denne hans Lære i hans
Angreb paa Cousins og Spiritualismens Lærdomme om
Fornuften. Men for ikke her at afbryde Fremstillingen
vil vi fortsætte Fremstillingen af hans Tankegang. Vi
saa i første Kapitel, hvorledes Taine (i Modsætning
til Stuart MilFs Forkasten af Definitionen som
blot Ordforklaring) i Kraft af den Betydning,
han hævder Abstraktionen, viste Definitionens
Værd som Angivelse af den Egenskab i Genstanden,
hvoraf de andre afhænger, og som ikke selv udledes
af nogen anden Egenskab. Paa samme Maade som han
har fornyet Læren om Definitionen, viser han her sin
Evne til at genføde Læren om Slutning, Bevis, Aksiom
(o: umiddelbart indlysende Grundsætning). Mill har
paavist, at den formelle Logiks Slutning fra Alment
til Særskilt (alle Mennesker er dødelige, Prins Albert
er et Menneske, altsaa er Prins Albert dødelig)
er en blot Selvgentagelse, som ikke beviser Andet
end hvad der laa i Forudsætningen. Taine indvender:
man beviser en Kendsgerning ved at vise dens Aarsag
og Prins Alberts Dødelighed ved at angive Aarsagen,
hvorfor han døde, hvilken er den, at det menneskelige
Legeme som en ubestandig kemisk Sammensætning maa
opløses efter nogen Tids Forløb, eller med andre Ord
den, at Dødelighed hører til Egenskaben Menneske. Det
er denne abstrakte Lov, som i Naturen hidfører
Prinsens Død, og som opfattet af min Aand beviser
mig Prinsens Død. Det er denne abstrakte Sætning,
som er bevisende, men hverken den særegne Sætning
eller den almindelige. Slutningen gaar her ikke
fra det Særskilte til det Særskilte, som hos Mill,
ikke heller fra det Almene til det Særskilte, som hos
Logikerne i Almindelighed, men fra det Abstrakte til
det Konkrete o: fra Aarsag til Virkning.
Hvad nu Aksiomerne angaar, da er der dem, som
udleder disse af en særskilt Evne: Fornuften. Der
er andre, som Mill, der erklærer dem alle for
Erfaringssætninger. Lad os f. Eks. tage Sætningen:
To lige Linjer kan ikke indeslutte et Rum. Det
G. Brandes: Samlede Skrifter. XIII.
17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
