Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
256 Den franske Æstetik
i vore Dage
søg, Brug af Stjernekikkert, Termometer, Barometer,
eller i Aandsvidenskaberne, i Kritiken f. Eks.,
stræber ved indre og ydre Iagttagelse, ved
Livserfaring, ved Menneskekundskab, ved Evne til
Sjælegranskning at forvandle sin Aand til en Art
Kikkert eller Varmeviser, der bag hver Ytring og’
hver Form opdager og maaler den Følelse og den
Sindsbevægelse, hvoraf den er fremgaaet. Det første
Skridt er at stille Problemet i Ligning, det andet
Skridt er at løse Ligningen ved Opdagelsen af de
Ubekendte,
Det forstaar sig midlertid, at en filosofisk Aand
som Taine ikke lader sig nøje med en opløsende
Undersøgelse af Ordene og af de Ting, som Ordene
udtrykker. Hvem vilde mene, udbryder han, at han
kunde lære det levende Legeme at kende, ved Hjælp
af et Vognmandslæs anatomiske Atlas eller ved
Hjælp ef et nøjagtigt Katalog over de organiske
Virksomheder! Legemet er jo ikke som Beskrivelsen
en Sammendyngning af Dele. Og der maa jo i denne
ordnede Mangfoldighed af Dele gives en ordnende
Aarsag. «Vilde det vel være tilstrækkeligt til at
danne en Hær, om man udfyldte de tomme Rammer med
Soldater og i det Uendelige forøgede disse Soldaters
Antal? Maatte man ikke give Hæren Officerer og en
General? Behøvede man derfor som saa mange Tænkere
at begive sig til det Usynliges hemmelighedsfulde
Egne? Kan Generalen umuligt være Menneske som de
øvrige Mennesker, lig de Andre, og dog Herre over
de Andre? Gives der nogen Erfaring, som modbeviser,
at Aarsagen til en Kendsgerning er en Kendsgerning?^
Nej, udbryder Taine, naar Kendsgerningerne gennem
den opløsende Undersøgelse er mangfoldiggjorte,
da begynder en ny Operation, den frugtbareste af
alle, den, som bestaar i at opløse disse sammensatte
Kendsgerninger i simple Elementer. En herlig Evne,
siger han, aabenbarer sig da, som er Kilde til
Sproget, Fortolker af Naturen, Moder til Religioner
og Filosofier, den eneste, som efter den Grad, i
hvilken den er tilstede, virkelig skiller Mennesket
fra Dyret og de store Mennesker fra de ubetydelige,
Abstraktionen nemlig, so.m er Evnen til at udskille
Kendsgerningernes Elementer og betragte dem særskilt.
Vi saa i Læren om den herskende Evne, hvorledes
den gaar tilværks. Istedenfor at føje Erfaring til
Erfaring lægger Aanden, idet den udskiller, en Del
af sin Erfaring til Side, og istedenfor at gaa frem
eller gaa videre graver den paa Stedet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>