Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
265
Typen fattes; hvis den forandres, maa Typen forandres;
hvis den bestaar, maa Typen bestaa. Men nu viser
Erfaringen for det første, at Typen ofte bestaar,
skønt Virksomheden mangler. Strudsen har Vinger,
skønt den er uskikket til Flugt; Boa-Slangen,
som kryber, har Spor af Lemmer; Pungdyrhannen
har i sin Ungdom en Svangerskabspung som Hunnen;
Manden har Brystvorter osv. For det Andet viser
Erfaringen, at Typen skifter, skønt Virksomheden er
den samme. Fuglen flyver med Vinger, Flaggermusen med
Hænder, Insektet med en Hinde osv. Det samme Lem er
en Vinge hos Flaggermusen, en Haand hos Mennesket,
en Klo hos Katten, et Ben hos Hesten, en Luffe hos
Sælhunden. Finger, Haandflade, Haandled, Albue, Arm,
Skulder, alle disse Led findes hos alle disse Dyr
paa samme Sted og ganske forskelligt brugte. Typen
bestaar da uafhængigt af Virksomheden.
Sæt, det nu lykkedes os paany at udlede Opløsningen
af Typen - om man kan det, er her et ganske andet
Spørgsmaal; her er kun Tale om Fremgangsmaaden - saa
vilde vi efterhaanden naa en eneste Formel, hvoraf
ved Udledning efter Udledning de øvrige Kendsgerninger
vilde fremgaa.
Lad os se det Samme stadfæstet i den aandelige Verden,
som vi har iagttaget i den legemlige! Ogsaa her vil
man opdage en Rangfølge af Nødvendigheder og komme til
at betragte en Civilisation, et Folk, et Aarhundrede
som Definitioner, der udfolder sig. "Mennesket er en
Læresætning, der gaar.» Lad os med et Tilbageblik til
første Kapitel tage den romerske Stat som Eksempel.*)
Vi iagttager i det romerske Sarafund den meget
almindelige Evne til at handle med en personlig
Fordel for Øje, en Evne, som for det Første skyldes
oprindelige Anlæg. Man skønner disse Anlæg i det
ældste Sprog (res betyder Formue, fldes betyder
oprindeligt Vederhæftighed), i de ældste Mindesmærker
som de tolv Tavlers Love (hostis vel peregrinus\
men især i den oprindelige Religion, idet Guderne
er Begrebsnavne uden digterisk Liv, Saadanne, som
den tørre Overvejelse udsondrer ved Opløsning af
Agerbruget, eller finder, naar den udstykker de
forskel-
*) Sammenlign Taine: Les philosophes francais
Gap. XIII, Afhandlingen om Troplong og Montalembert,
Essai sur Tite-Live, desuden Mon-tesquieu’s
Slutningsrækker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
