- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
266

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

266 Den franske Æstetik i
vore Dage

lige Dele af et Hus (Serrator, Occæcator,
Domiduca, Preroa, Per-tunda, Subigus, Honos, Virtus,
Pudicitia, Limen, Porta). Guderne tilbedes af Frygt,
eller er fremmede Guder, som underkastes Jupiter
Capitolinus. Men hin Evne skyldes for det Andet, og
især, den Omstændighed, at Rom fra sin Oprindelse var
et Tilflugtssted, ilde set af sine Naboer, sammensat
af hinanden fjendske Kaster, i hvilke Enhver var
optaget af Tanken om sin Fordel og nødsaget til at
handle i Forening med andre. Af denne egennyttige
og politiske Evne lader alle det romerske Samfunds
og alle den romerske Regerings Ejendommeligheder
sig udlede; Krigskunsten, Gaven til Forretningsliv
og Forvaltning, den uovervindelige Kærlighed til
Fædrelandet, det stolte og kolde Mod, Mandstugten,
Fastholdelsen og Udførelsen af den Plan at erobre
Verden, Ærefrygten for Loven, Gaven til juridisk
Forsvar og Angreb, Maadehold og Haardnakkethed i de
indre, borgerlige Kampe. Overalt ser vi Forstanden,
som beregner, og Viljen, som behersker sig.

Overfører vi nu denne Gruppe af aandelige Anlæg, som
vi har udledet af Egennytten og den politiske Evne,
paa Privatlivet, saa opstaar nødvendigvis den sin
Fordel iagttagende juridiske Aand, alle de Dyder
og alle de Laster, i Kraft af hvilke man bevarer
og erhverver: Sparsomhed, Tarvelighed, Gerrighed,
Havesyge, Tilbøjelighed til rolig Beregning. Denne
Aandsretning fremkalder atter alle de smaalige Former
for Overdragelsen af Rettigheder, de forviklede og
ubrødelige Former for skriftlige Overenskomster,
kort sagt alle de Indretninger og Foranstaltninger,
som kan beskytte den erhvervede Ejendom og udgøre
en Sikkerhed eller et Vaaben af offenlig og lovlig
Art. Heraf følger fremdeles den utrættelige Kamp
mod den utaknemmelige Jord, den Foragt, som udøses
over Den, som tilsætter sin Fædrenearv, den Ære,
der vises Den, som forøger den, og saaledes gaar
det til, at Ejendommen anses for hellig og indviet,
at Markskellet dyrkes som en Guddom, og at Jorden og
Gældsbeviset beskyttes ved frygtelige Love.

Overfører vi denne samme Gruppe af Evner paa det
politiske Liv, kommer Roms Politik til at bestaa
i Forvandling af de overvundne Folk til romerske
Soldater, og af de fremmede Folks Fyrster til Roms
Tjenere; den gaar med andre Ord ud paa at forskaffe
sig mange Kræfter med faa Udgifter. Roms Krigskunst
faar paa tilsvarende Maade til Øjemed at uddanne saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0272.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free