Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
269
og umuligt kan den holde sig paa denne Spids. Alt
det Mellemliggende, Byggemaaden i og for sig kan
være god, men med Grundvolden staar det ilde
til. Taine ender her, som han nødvendigt maa,
trods alle sine panteistiske Anstrengelser
i Materialisme, i Udvorteshed. Istedenfor en
Grundaarsag, et Princip, faar vi en Kendsgerning,
der som et Udslag af legemlige Magters Spil staar
som. ren Tilfældighed. Den højeste Formel bliver
saaledes ét med den mest kropslige Naturbetingelse. I
Mennesket, Bevidstheden, Historien ses ingensomhelst
Virksomhed, intet selvvirkende Ophav; de er alle kun
Resultanter. De simpleste udvortes Naturbetingelser
for Livet: Vejrforholdene, Jordbunden, Luftens
Beskaffenhed, Fødemidlernes Art bliver de sande
verdensbeherskende Magthavere. Man ser det fortrinsvis
i Den engelske Literaturs Historie, hvor den engelske
Moral og den engelske Form af Religiøsitet udelukkende
udledes af det strenge Klima, den mørke regnfulde
Luft, kort den ydre Naturs Alvor, der fremkalder den
indre Alvor gennem den kraftige Ernæring, det tunge
Blod, det Arbejde og den Anstrengelse, Vejrforholdene
afstedkommer. Ingen, der har tænkt fordomsfrit, kan
visselig være blind for disse ydre Magters uhyre
Indflydelse; men Principet og den sidste Aarsag
har Ingen Lov til at se i dem, der samtidigt (som
Taine i et Brev til Journal des Debats) tilbageviser
Beskyldningen for Materialisme og betragter sig som
Spinozas Ætling.
Det er kun ved bestandig Forveksling af Betingelse og
Aarsag, at Taine kommer til at forklare ethvert Væsen
som ydre Forholds Resultant. Men er Organisationen
Betingelse for Livet, saa er Livet Aarsag til
Organisationen, og det paa én Gang frembringende
Aarsag og Hensigtsaarsag. Her er Grundfejltagelsen
hos Taine. Det ses bedst ved et Tilbageblik paa hans
egne Eksempler. Han slutter, at, da Ernæringen er
knyttet til Opløsningen, saa er Opløsningen Aarsag til
Ernæringen, ligesom, at da Virksomheden er knyttet til
Typen, saa er Typen Aarsag til Virksomheden. Men hvad
Nødvendighed er der for at Tabet medfører Ernæring,
hvorfor hellere Liv end Død? Kun, hvis Livet er
Grundaarsag og derfor Øjemed, maa Tabet bekæmpes for
at vedligeholde Livet.
Man kan se denne Taines Gliden ned ad Materialismens
Skraaplan fra flere Sider. Den er i Hovedsagen en
ligefrem Følge af, at hans Kæmpeforetagende, den
forsøgte Sammensmeltning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
