- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
270

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

270 Den franske Æstetik i
vore Dage

Erfaringsfilosofien og Panteismen, maatte mislykkes,
fordi Prin-ciperne ikke kan fuldstændiggøre hinanden
umiddelbart, som han tænker sig det, og fordi hans
Sympati fra først af er paa Erfaringsfilosofiens
Side. Men man kan ogsaa efter hans egen Metode
se denne hans Gliden over i Materialisme i dens
literærhistoriske Sammenhæng. Saaledes er den
fremkaldt af den mærkelige Lov, der synes at have sat
det som Filosofiens Bestemmelse uophørligt at svinge
fra det Ydre til det Indre og fra det Indre til det
Ydre, mellem Jeget og Ikke-Jeget. Spiritualismens Fald
har hidført Ikke-Jegets Triumf. Mennesket søger ganske
vist kun at udforske sit eget Væsen; men det søger
sig snart i sig selv, snart udenfor sig selv. For
Øjeblikket søger i Frankrig Men-neskeaanden sit Væsen
overalt udenfor sig i sit Legeme, i det Dyriske,
i sine Omgivelser. Den har indset Sandheden af,
at den ikke kan være adskilt fra den ydre Verden;
at den ved at hæve sig for højt slet ingen Kundskab
naaer. Derfor har den sluppet alle sine stolte
Drømme og Læresætninger om sin Uafhængighed af
Legemverdenen, og søger med en næsten sygelig
Begærlighed at finde de Baand, der knytter den til
det Legemlige. Man nøjes ikke med at vise, hvorledes
Hjernens Sygdomme er Sindets Sygdomme, og med at se,
hvorledes i Naturen Livets højere Trin fremgaar af
de lavere; man betegner (som Moreau i sit bekendte
Skrift) Geniet som en Nervesygdom, overdriver det
Legemliges Indflydelse paa det Aandelige og tier om
Aandens Indflydelse paa Legemet. Gabanis’s Sætning
«Det Aandelige er ikke andet end det Legemlige, set
paa Vrangen* (Le moral n’est que le physique retourné)
er bleven Slagordet. Hvad Taine har gjort i Æstetiken,
det har Michelet gjort i sin Frankrigs Historie og
i sin Bog om Kærligheden, og det har Renan gjort i
sine kritisk-religiøse Skrifter. Jeg vil blot minde
om Udtrykket c Ørkenen er monoteistisk* fra Renans De
semitiske Sprogs Historie og om den Indflydelse, han
lader Skuet af Landskaberne have i sine Skildringer
af Kristendommens ældste Historie. I Literaturen,
i Politiken, i Historien har man i Frankrig under
Kejserdømmet næret en Forkærlighed for alt Det,
som berøver Illusioner, og som paa en simpel Maade
forklarer, hvad man før forklarede paa en høj (ce, qui
déniaise et qui détrompe), en Forkærlighed for at se
det Lille ved Siden af det Store og se det indeholde
Forklaringen af det Store, med andre Ord, for i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free