Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276 Den franske Æstetik i
vore Dage
Uoverensstemmelse har de to Forfatteres Lærdomme
et Hovedpunkt tilfælles. For dem begge er Naturen
kun en stor Foreteelse, som uophørligt omdannes,
Menneskeheden et af denne Omdannelses Tilfælde, den
Enkelte et af dette Grundtilfældes Tilfælde. Aanden
opfattes som Resultant, det vil sige som Frembringelse
af et uberegneligt Antal af tidligere Tilfælde.
Taine er gaaet ud fra Spinozas Synspunkt, at Mennesket
er en Del af det Hele og ikke «en Stat i Staten»;
men han er gaaet saa vidt som til den Slutning, at
Mennesket heller ikke kan være Borger i denne Stat,
kun er en Frembringelse uden Personlighed og uden
virkelig Ret. Hvis vi forsøger at fatte Naturen ud
fra dens højeste Former, kommer vi imidlertid til at
betragte Mennesket som relativt Hele; Taine gør det
ikke, fordi han vil forstaa Naturen ud fra Mekanismens
istedenfor fra Organismens Idé.
Han opløser Alt, Menneskeaanden indbefattet, i
Kendsgerninger. Men selve Begrebet Kendsgerning
forklarer han ingensteds, eller rettere sagt: han
forklarer Begrebet Væren ved Begrebet Kendsgerning,
istedenfor omvendt at forklare Kendsgerning ved
Væren. Her finder en tydelig Kamp Sted i hans
System mellem den sensualistiske og den tyske
Paavirkning. Den første leder ham til at betragte
Alt som Foreteelse, den sidste fører ham til at
lade en Verden af Ideer vedligeholde sig under alle
Foreteelsernes Omskiftninger. Sit sidste Ord har han
endnu ikke sagt, en kategorisk Redegørelse for sit
Forhold til det metafysiske Problem har han trods
mange Opfordringer ikke forsøgt, og det har saaledes
været nødvendigt at samle allevegne spredte Udtalelser
for at give en Forestilling om hans Lære*).
Som en ung Forfatter, Emile Zola, har skrevet om ham
(Mes haines 1866): Han har et mægtigt Redskab i sin
Haand og han arbejder kraftigt med det; men man øjner
kun Bladet, Haandtaget kan man ikke ret faa Øje paa.
*) Efter Taines Død udgaves en værdifuld Afhandling
af ham om Tingenes sidste Elementer (Sur les elements
derniers des choses) i Revue philosophique for Juli
1895. Her er desuden intet Hensyn taget til hans
dybtgaaende store Værk De T Intelligence, der udkom
1871 efter at det Ovenstaaende var udgivet. I det
Væsenlige turde den her øvede Kritik dog lade sig
opretholde.
Senere Anm.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
