Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
280 Den franske Æstetik i
vore Dage
VII
Fordi den medfødte Erkendelse paa ethvert Punkt er
sammenvævet med den erfaringsmæssige, kan man ikke
slutte, at der ingen medfødt, nedarvet Erkendelse
gives. Fordi det Tankeindhold, Aanden efter Mulighed
har, virkeliggøres ved Hjælp af Erfaringen, mener
Taine, at Aanden oprindeligt er tom. Han undgaar
saaledes ikke i Principet de Skær, paa hvilke den
rene Erfaringsfilosofi i Almindelighed strander. Han
undgaar ikke disse Skær med Hensyn til Erkendelsens
Princip; ti om han end forsøger at sikre sig en
Erkendelseskilde foruden Erfaringen, Abstraktionen
nemlig, saa opfatter han dog ikke dette Foretagende
som en virksom Ytring af Menneskeaanden; men Aanden er
ogsaa i den blot modtagende, og optager uvirksom det
Givne som et Givet. Ved Lovopdagelsen sammentrænges
Kendsgerningerne i det uvirksomme Jeg, ligesom af sig
selv ved deres egen Nødvendighed, til det Uddrag af
dem, som Loven er. Taine undgaar ikke heller disse
Skær med Hensyn til Erkendelsens Genstand; ti vi saa,
hvorledes han i Historien forgæves stræbte bort fra
den Følgeslutning, at maatte forklare Alt ud fra det
Sanseliges Tilfældighed, idet Romernes Hjernebygning
blev Roms sidste Grundaarsag,
%
og hvorledes han i Metafysiken nødtes til at
lægge Foreteelsen, den uforklarlige og upaalidelige
Kendsgerning, til Grund.
Hans hele Opfattelse af Aandens Passivitet stemmer
med Sensualismens og Empirismens Grundsætninger. Det
er i Følge dem, at han intet Steds ser Virksomhed
eller Kraft, men overalt kun en uvirksom, evigt
hvilende logisk Nødvendighed. Han har forgæves søgt
at bøde paa Erfaringsfilosofiens Ensidighed ved at
tilegne sig den nyere tyske Filosofis Resultater;
ti han har Intet kunnet tilegne sig af den hegelske
Begrebsopfattelse, fordi han intet har forstaaet af
den hegelske Dialektik. Overalt i hans Tankegang staar
den ene Tanke stejlt og forstenet, holdt i kunstig
Afsondring ligeoverfor den anden. Han tænker Forholdet
mellem Aarsag og Virkning uden nogensinde at berøre
Vekselvirkningen. Han erklærer ud fra sin filosofiske
Skæbnetro det Mulige, Virkelige og Nødvendige for
Begreber, der dækker hverandre. Han forstaar aldrig
Enheden som Forskelsenhed, men som ubetinget Enhed,
og kan derfor aldrig udlede Forskellighederne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
