Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
279
to første. Af disse tre Tilfælde uddrager jeg ved
Abstraktion Begrebet om en Enhed i Almindelighed,
heraf atter ved Abstraktion den almindelige Lov,
at en anden Enhed, der er ganske lig med den første,
kan føjes til den første. Denne Lov giver Talrækkens
Uendelighed. - Endnu et Eksempel: At opfatte
Rummet som uendeligt, det er ikke udtrykkeligt og
tydeligt ved en eneste Aandsakt at se det i dets
Uendelighed, men det vil simpelthen sige: at tænke
sig en hvilkensomhelst Grænse, undersøge dette Begreb
om Grænse og finde en Modsigelse deri. Det er da kun
en Undersøgelse, der lærer mig at opfatte Rummet som
uendeligt, og det er en Undersøgelse, der her giver
mig et almindeligt Begreb, Begrebet om en Grænse
overhovedet. Det uddrages af et særegent Tilfælde,
og Abstraktionen giver mig ogsaa her den almene Idé.
Der er i disse Indsigelser Noget, der ikke
lader sig afvise; man bør visselig ikke uden
Grund mangfoldiggøre Menneskeaandens Evner,
og Nødvendigheden af at antage en særegen Evne:
Fornuften, kan ikke kaldes indlysende. Imidlertid
er dette ikke Hovedspørgsmaalet; ti naar Alt kommer
til Alt, er det jo dog den ene og samme udelte
Bevidsthed, der er Ophav til alle Bevidsthedens
Virksomheder. Cousin har desuden selv kaldt denne
Virksomhed «den umiddelbare Abstraktion*. Det eneste
afgørende Spørgsmaal er dette, om Taine har Ret i at
opfatte Erfaringen, understøttet af Abstraktionen, som
Erkendelsens eneste Kilde, idet han overspringer det,
som forud for al Erfaring gør al Erfaring mulig. Selv
om det kan lykkes, hvad ikke forekommer mig urimeligt,
at føre alle Aksiomer tilbage til Identitetens Aksiom,
saa kommer Spørgsmaalet paany tilbage, hvorfra
da dette Aksiom har sin Oprindelse. Det er givet
erfaringsmæssigt, vil Taine sige. Men Spørgsmaalet er
ikke, om vi bliver os det bevidste efter Erfaringer,
men hvad det er i os, som gør, at vi af Erfaringen kan
uddrage Aksiomet som Resultat. Og dette i os er hvad
man (med et uheldigt Udtryk) kalder det Aprioriske,
det vil sige det oprindeligt i Væsenet Anlagte,
der i Menneskeaanden faar Skikkelse af Bevidsthedens
Grundformer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
