Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den franske Æstetik i vore Dage
287
ningskraft som Michelet; dog den forener sig hos
ham ikke med en brændende Begejstring, men med
en kold Voldsomhed i Udtryksmaaden. Han har den
samme Kærlighed til den grove og nøgne Sandhed,
som man finder hos Balzac, han skyer saa lidt som
denne det stærke Udtryk, men han er lige fuldt
fornem i sin Stil; han giver sig ikke til Pris, han
afbryder Lidenskaben med Ironi. Uden Gautier til
Forgænger havde Taine neppe vovet sig til at male
Omverdenen, som han gør det. Ligeoverfor Les-sings
længe anerkendte Indsigelser mod den malende og
beskrivende Brug af Ordet trængte man til at have
Kendsgerninger at beraabe sig paa. Og Muligheden af
at forvandle Ordet til Farve var godtgjort fra det
Øjeblik af, da Gautier begyndte som Forfatter; ti,
som Sainte-Beuve med Rette har sagt: <Siden vi har
Théophile Gautier er Ordet usigelig ikke mere fransk;
han har sagt alt det, man mente ikke kunde siges.»
Dog nærmest blandt Mændene af den foregaaende
Slægt staar Taine idetmindste i enkelte af sine
Arbejder sikkert Henri Beyle. Af Beyle har han ikke
blot faaet Tilskyndelserne til en stor Del af sine
æstetiske Grundtanker, sin Opfattelse af Skønhedens
Relativitet, sin Opfattelse af Sjæleforskningen som en
opløsende Undersøgelse af Følelserne, sin Betragtning
af Racepsykologien som Grundlag for Literatur- og
Kunsthistorie. Han har fra ham desuden i sin Stil
faaet den før nævnte Vane til stolt at holde sig i
Tømme, til, om han end giver Publikum sine Tanker,
dog aldrig at røbe det sin Følelse, og den Ringeagt
for Talemaader, som er gennemgaaende hos ham. Ligesom
Beyle optegner han undertiden sine Indtryk uden
alle Overgange i deres oprindelige Form; men hyppigt
forsmaar han rigtignok ikke heller, med hvor megen
Ringeagt han end altid taler om Talekunst, en meget
yppig Veltalenhed, der er Beyle ganske fremmed.
Endnu én Forfatter er det umuligt at overspringe, naar
Talen er om Taines Forudsætninger, det er Prosper
Mérimée. Fra Mérimée har Taine arvet Kærligheden
til den skarpe, kraftigt tegnede,Kendsgerning,
den urokkelige Haardhed og den grusomme Kulde,
hvormed han fortæller «et smukt Mord», meddeler
en oprørende Voldsgerning som Eksempel paa en vis
Civilisationstilstands Medfør, eller (som i Notes
sur Paris) giver Læseren en nøjagtig Anvisning paa
den mest praktiske Fremgangsmaade, han bør anvende,
naar han vil skære Halsen over paa sig med en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
