Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288 Den franske Æstetik i
vore Dage
Barberkniv. Kun er Mérimée endnu langt mere
tilbageholdende end Taine. Sainte-Beuve har etsteds
sagt om Mérimée, at han sikkert er den nyere Tids
mindst kristelige Forfatter, den, hvis personlige
Væsen er mest renset for alle Lærdomme og følsomme
Mindelser fra Fortiden. Taine er den mest afgjort
naturalistiske Forfatter, som Frankrig indtil nu har
besiddet.
Men denne Lyst til med Kulde at fremstille det
Rædsomme og sædeligt Oprørende er ikke ejendommelig
for Mérimée og Taine alene. Hele den Slægt, som
fulgte paa Lamartines og den begyndende Sainte-Beuves
følsomme Aandsretning gik ud i Livet med det Forsæt,
ikke at give sin Inderlighed til Pris for Læseres
eller Tilskueres Skemt og Ironi. Hvad den mest af Alt
frygtede var at være klynkende (pleurnicheur). Man
læse Romanen Salammbo af Taines Ven Gustave Flaubert
for at se det samme Aandstræk komme igen. Eller
man lade blot sit Blik glide hen over Géromes
Malerier. Der er Træk hos Taine, om hvilke man maa
udbryde: «Men det er jo den rene Géromeh Ti hos
Gérome som hos Taine finder man Evnen til med en
saa fuldstændig Saglighed, at den kun middelbart kan
siges at indeholde Bitterhed, Tungsind eller Spot,
at fremstille Rædsler, der viser, hvor dyrisk og raa,
hvor ufri og fanatisk Menneskenaturen er, og hvor
blodigt Skæbnen spiller med os Alle. Et Maleri som
Géromes Duellen efter Maskeballet er en Slags Vignet
til en stor Del af Frankrigs nyere Literatur. Det
siger koldt og klangløst til Beskueren, men saaledes,
at han aldrig glemmer det: «Se, saadan gaar det
til. Det er Virkeligheden.»
Meningen med disse Jævnførelser er visselig ikke
den at nedsætte Taines Originalitet. Denne er saa
klar, at det er den, som fra første Færd af drog
alle franske Bogkyndiges Opmærksomhed hen paa ham,
og som bevirkede, at han tidligt blev betegnet som
Blomsten af Frankrigs hele nyere historisk-kritiske
Udvikling. Lad os da forsøge at bestemme den lidt
nøjere.
Taines Stil er for det Første, som hele den bedste
franske Prosa, europæisk. Det vil sige: den er
fuldkomment fri for Hentydninger til Forfatterens
tilfældige Læsning, for vilkaarlig eller personlig
Brug af Ordene, for ethvertsomhelst stilistisk
Frimureri. Den meddeler de vanskeligste Æmner og
Resultater, som udkræver baade uhyre Lærdom og
gennemgribende Tænkning, uden næsten at forudsætte
den ringeste Kundskab til bestemte Bøger eller til
bestemte Kendsgerninger hos Læseren. Til denne stili-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
