- Project Runeberg -  Samlede Skrifter / Trettende Bind (Supplementbind) /
299

(1899-1910) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den franske Æstetik i vore Dage
299

Da Statskupet 1851 indførte en fuldstændig Omdannelse
af Skolens Styre, splittedes de unge Talenter,
der havde tumlet sig derinde. Edmond About gik til
Grækenland, Taine opnaaede som højeste Naade og efter
en Mængde Beskytteres Mellemkomst at blive sendt til
Nevers som Suppleant i Filosofi - han blev der fire
Maaneder - og derefter til Poitiers som Suppleant i
Retorik; han blev der andre fire Maaneder og. brugte
denne Tid udelukkende til at studere Hegel. Da han
var kommen tilbage til Paris og gjorde sig Haab om
en Post som Tredielærer etsteds i Provinserne, et
ikke overdrevent ærgerrigt Ønske, blev han udnævnt
til Sjette-Lærer i Besancon. Hans Aandsretning var
ikke de eklektiske Magthavere tilpas. Han rejste
ikke derhen. Han blev i Paris og boede der som
simpel Student, gav sig til at studere Matematik,
Naturvidenskaber, især Fysiologi. Han havde under
sit Ophold i Nevers udkastet en hel Sjælelære. Tre
Aar igennem fulgte han nu et Kursus i højere
Matematik og hørte Forelæsningerne i Lægeskolen
samt dem i det anatomiske Museum. Saaledes blev han,
hvad ingen af Eklektikerne havde været, en virkelig
Naturkyndig, en Mand med et stort naturvidenskabeligt
Almenbegreb. Fra nu af skrev han i Revuer og Blade,
i Revne des deux mondes, i Revne de l’instruction
publiqne, i Journal des Debats, senere i La vie
parisienne. Han lemper i ingen Henseende sin Manér
efter Stedet og Omgivelserne; det er ham forsaavidt
ligegyldigt, hvor han skriver; dog mærker man paa den
frie Tone i Bogen om Graindorge, at den oprindeligt
er skrevet for det ikke meget strenge Organ La vie
parisienne. Han har samlet sine Artikler i to Bind
Essais. Fra 1860 har hans betydeligste Skrifter fulgt
hinanden Slag i Slag. 1865 blev Taine udnævnt til
Professor i Æstetik og Kunsthistorie ved Kunstskolen
(UEcole des beaux arts) og det er i denne Egenskab,
at han nu i fire Aar har holåt en Række Forelæsninger,
paa hvilke Prøver foreligger i hans Bøger om Kunsten,
om Idealet i Kunsten, om den italienske, nederlandske
og græske Kunsts Filosofi. 1864 foretog han en Rejse
til Italien, som han har beskrevet. Under den store
Udstilling 1867 udkom hans vittige og skarpe Bog om
Hr. Graindorge med Undertitlen Optegnelser om Paris.

Taine bedømmer sig selv omtrent saadan: Da han
tilhører et Slægtled af Forfattere, som er dannet ved
Ensomhed, ved Læsning og videnskabelig Forskning, har
han ikke modtaget meget ved uafbrudt Overlevering. Han
har manglet Lejlighed

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:19:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gbsamskr/13/0305.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free