Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
300 Den franske Æstetik
i vore Dage
til gennem selskabelige Sammenstød og Forhold at
udvikle Evnen til Sammenligninger og forsonende
Sammensmeltninger. Mændene af hans Slægtled har ikke,
idetmindste ikke i deres første Manér havt Sans for
Afskygninger og Tillempninger, de er alle afgjorte og
drøje; han er det mest. Guizot er maaske den eneste
af Frankrigs ældre, store Mænd, som Taine har havt
Fordelen af tidligt at staa i et nærmere Forhold
til. Han har imidlertid ikke tilstrækkeligt for
en Historiker set Mennesker af forskellige Skoler
og modsatte Anskuelser og har ikke ret aflagt sig
Regnskab for Forholdet og Afstanden mellem Bøgerne og
Menneskene. Han har holdt af at samtale og at spørge,
men med et bestemt Formaal for Øje, for at faa Rede
saa paa dette, saa paa hint; han har ikke havt Tid
og Magelighed nok til Oppebien af, at det afgørende
Ord, der undertiden opklarer en hel Menneskenatur, en
Dag kom tilfældigvis og som af sig selv. Til Gengæld
har han bevaret sin dybe Modtagelighed for alle de
store Naturindtryk. Han har ved sin Afholdenhed fra
Livets brogede Færden vel tabt meget; men han har
vundet at bevare sin Aandskraft usvækket; han er ikke,
som saa mange Andre, bleven knækket i sine friskeste
Aar. Virkelighedskær, som han fra først af var, har
han ingen Tid spildt paa golde Savn, Forventninger,
uvisse Længsler og romantiske Drømmerier. Han har
straks sat sig sine Formaal, givet sig til at arbejde
paa at virkeliggøre dem, og da han havde løftet den
tunge Kundskabsskat, som var den Vægt, han vilde hæve,
saa han, at hans Ungdom var svunden. «Hvad der», siger
Sainte-Beuve, «udmærker Taine blandt hine Studiets
og Tankens unge Stoikere, det er, at han med al sin
tidlige Modenhed forener en sand Hjertets Renhed, en
vis Uskyldighed, som Ubekendtskabet med Verden har
bevaret. Han minder ikke om det Billede, en Digter
har brugt om en ung Mand, at han var som en allerede
moden Frugt paa en endnu ung og spæd Stilk; hans
Væsen ligner snarest en skrøbelig og fin Blomst paa
en Gren, der allerede er en Smule barket og haard.>
(Nouveaux lundis, Tome 8.)
Han har skrevet en Snes Bind af historisk og
filosofisk Indhold og har følgelig læst en Snes
tusind Bøger. Intet Under, at hans Ydre røber nogen
Træthed. Men bag Trætheden aabenbarer sig en sluttet
Stolthed, en prøvet Vilje, en Intelligens, der vækker
Tillid, og et Talent, der fremkalder Beundring. Han
har skildret sin egen Maade at tale paa i Fortalen
til Graindorge, naar han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
