Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
306
Skuespilkritik
vilde se sit Liv og sine Forbilleder paa
Scenen. Skamløsheden blev dette Teaters Karaktermærke
og en Personlighed som den bekendte Rochester Teatrets
Ideal saa fuldt som Tilskuernes. Hvor tam Stykkets
Helt Grev Klingsberg end er, saa kender man dog
Rochestertypen i ham.
Fransk vilde man være. Tirret til det Yderste
som man var af den folkelige, nu overvundne
Puritanisme, efterabede man først i Livet, dernæst
paa Skuepladsen med al den Ihærdighed, hvormed
en Engelskmand forfølger en Grille, fransk Finhed
og fransk Letfærdighed. Man vendte op og ned paa
sin tunge, engelske Natur for at synes flagrende;
man snakkede Fransk, man lod flygtig og snaksom,
man sagde Artigheder og var lutter Pudder og
Paryk. Selv Teatret, der spottede den simple
Franskhed (i Ringen M. Wildair), forgudede den
fornemme Franskhed (i Ringen Grev Klingsberg). Men
i selve den Haardnakkethed og Alvor, hvormed
man greb dette an, stikker den engelske Natur
igennem. Man sammenligne Datidens engelske Hof med det
franske. Tøjlesløsheden er begge Steder lige stor,
men ikke lige frastødende. Med pedantisk Grundighed
tilegnede man sig i England den franske Tvivlelyst og
Letsindighed; Lasten blev fra en Fornøjelse til en
Lidenskab, Bagtalelsen f. Eks. (som i Ringen eller
hos Sheridan) fra en ondskabsfuld Morskab til en
hyæneagtig Tilbøjelighed til at sønderslide Næstens
Rygte, og man drog Saadanne Følger af Letfærdigheden,
at den blev oprørende ved sin Urimelighed istedenfor
fristende ved sin Raskhed. Gennem den tynde franske
Glasur ses bestandig den engelske Drøjhed.
Skønt Farquhar er en af de senere og derfor mere
maade-holdne af Tidens Skribenter, skønt Schroder
har bortskaaret mere end Halvdelen af hans Stykke og
digtet Resten til, og skønt Ringen Nr. 5 ikke hører
til hans uanstændigste Arbejder^ er det dog let at
paavise det Antydede blot i det LidetT der paa vor
Scene er levnet af hans Original. I Farquhars Stykke
er Klingsberg, tiltrods for sin hovedkulds Omvendelse
i Ringen Nr. l, endnu en yderst fordærvet Vellystning,
der langt fra at bestaa de Prøver, som hans for død
antagne Hustru her sætter ham paa, fortsætter sit
gamle Liv efter sit Ægteskab som før det, efter sin
Kones Død som før den. Alt dette har den sædeligt
germanske Bearbejder naturligvis skaaret bort,
han har kun beholdt Uimodstaaeligheden, Letheden,
Franskheden,,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
