Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Schrøder: Ringen
307
Verdenstonen*)- Men hvilken Lethed og hvilken Tone! En
Franskmand vilde kalde den raa: Grev Klingsberg, der
som fuldendt Kavaler ikke taaler mindste Tvivl om,
at han har efterladt sin Hustru en rigelig Pengesum
til hendes Underhold, fortæller af egen Drift og
uden mindste Forlegenhed det hele Selskab, at han har
forladt hende for bestandigt, syg, opgivet af Lægerne,
døende, ene paa et fremmed Sted - hvorfor? For at
forene det Behagelige med Undgaaen af det Ubehagelige,
for at overvære en Bokserkamp i Newcastle og undgaa
at se sin Kone dø. Hvilken elskværdig Flygtighed! Den
minder orn Tyskeren, der sprang ud ad Vinduet for at
vise sin Lethed. Ja, Grev Klingsberg og Forfatteren
har Ret: «Kun den muntre Mand betragter Tingene fra
det rette Synspunkt.> Og saaledes paa alle Punkter. En
spillende, blændende Overflade, høvisk Holdning,
blidt Tonefald, og derunder det haardeste og koldeste
Hjerte; en tillært Finhed, en studeret Høflighed, der
ved den mindste Sindsbevægelse brister og gør Plads
snart for Grovhed og Plumphed i Tiltale ligeoverfor
det andet Køn, snart hos Kvinden selv for en skamløs
Lavhed, der paa det Eftertrykkeligste stikker af
mod den hele ved Kunst vedligeholdte Vedtægt. I
samme Selskabs-kres, i hvilken Ægtefolkene siger
De til hinanden, glemmer Klingsberg den tarveligste
Høflighed mod Damer, overvælder den ene rned Spot,
fordi hun har holdt hans Galanterier for alvorligt
mente, siger den anden de drøjeste Sandheder i Øjnene,
og henvender følgende Finhed til den tredje, der mener
at have set et Genfærd: «Det var Fanden, som vilde
tage Dem for al Deres Ondskab.» l den samme Luft,
der genlyder af pyntelige Talemaader, ytrer den pur
unge Pige med største Ligefremhed, at hun kun gifter
sig for at faa en Grevindetitel og et Køretøj; den
ene unge Kone paaminder den anden om, at hun dog bør
vise sin gamle Mand (han" er tilstede) noget Venskab,
siden han har sørget saa godt for hende efter sin Død,
og faar hertil det Svar, at det dog var tungt, hvis
han skulde leve ret længe. Klingsberg er Stykkets
Helt, Virkeliggørelsen af den engelske Forfatters
Begreb om en Gentleman: hans Natur og hans Kultur er
Stykkets. Nederst altsaa en djærv, engelsk Natur,
der med al sin overlegne Verdenskløgt føler sig
magnetisk dragen til
*) Kotzebue optog denne Karakter, gengav den dens
Hæslighed og overdrev den til det Afskyelige i det
berygtede Stykke Die beiden Klingsberge.
20*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
