Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
314
Skuespilkritik
af Uskyld, af sjælfuld Kvindelighed og jomfruelig
Erotik, for hvilket den nordiske Digter bøjer sit
Hoved med en Slags Andagt. Anderledes Moliére. Han
lægger Alt til Rette; han lader Agnes springe ud
af Forholdene; han tager fra Begyndelsen af endog
en Smule haardt paa hende, og gør sig ligesom lidt
lystig over hende, idet han ubarmhjertigt meddeler
os hendes Dumheder. Dette mener han nu vel ikke
slemt, dertil er han altfor meget Digter. Men han
undersøger grundigt hendes Indre, og lader han end
Horace, hvis Aabenmundethed vi overhovedet skylder
saa Meget, retfærdiggøre hende ved Oplæsningen af
Brevet og til Overflod gøre os opmærksom paa dette
Brevs sjældne Ynde og dybe Naturlighed, for ham
selv er dog Agnes intet Ideal, hendes Uskyldighed
indgyder ham ingen Ærefrygt; han ved, at den har
sin Grund i Uvidenhed. Han røres ved hendes Ungdom,
hendes Forladthed og hendes skønne Sjæl; men hun er
ham ingen Miranda; han beundrer hende ikke; dertil
er han altfor meget Franskmand.
Og som Forholdet mellem Agne.s og hendes Digter
er fransk, saaledes er hun fransk i sit inderste
Væsen. Det er dybt og dejligt, at Elskoven saaledes
med Et oplyser hende, belærer hende, udvikler og
forklarer hende og i Dage giver hende Aars Vækst;
men hvilken er den Opfattelse af Elskov, der dybest
nede ligger til Grund? Det er La Fontaines, det
er Voltaires, den fransk nationale, afstikkende ved
Siden af de nordiske Nationers, hverdags. slet og ret,
men oprigtig. Elskoven er Velbehag, Glæde, Fornøjelse
(plaisir). «Naturen», siger en moderne fransk Tænker,
«stræber mod Velbehaget, som Vandet løber til Floden,
sprængende alle Dæmninger, der staar i Vejen, de
hedde nu Religion eller Ægteskab.» Agnes siger det
med barnlig Oprigtighed, hun søger til Horace, fordi
hun søger Glæden, og «hvorledes kan det være ondt,
som fornøjer?*
Arnolphe . . * par ces actions le ciel est courroucé.
Agnes
Courroucé! Mais pourquoi faut-il, qu’il s’en
courroucé? G’est une chose hélas! si plaisante et si
douce!
Arnolphe Mais il fallait chasser eet amoureux désir.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
